Dage, der svinder og tiden som skrumper

I fredags havde Silas fødselsdag.

Han fyldte 13 år. Teenager og alt, hvad der hører med.

Han er den yngste i fætter/kusine-flokken og er allerede snart en ung mand.

Tiden flyver, han gror, får skægstubbe og alt det der og inden vi ser os om, er han en voksen mand.

Jeg lyder som en gammel kone, hvad jeg ved Gud ikke er, men engang strakte tiden sig foran mig i en lang uendelighed.

Sommerferierne føltes meget længere, vinteren koldere og med mere sne, påskeferien bød på lange, kedelige dage, hvor dagene ingen  ende ville tage, men som tiden er gået, er den begyndt ikke bare at gå, men at spurte afsted.

Tiden strækker sig ikke længere for mig. Den kommer i små, korte bidder,- vel nærmest i stumper og stykker og sommerferien når jeg knap at opdage, før jeg er igang med en påskeferie, som de (hvem de end er) har kortet op og kortet af til at vare et splitsekund og nu er vinteren allerede forbi inden vi knap nåede at opdage, at det havde været koldt.

Silas blev jo nærmest født i går og han var rosinen i pølseenden af mine forældres børnebørn og nu er han teenager.

Min søster Dudi, Silas mor, er akkurat lige landet med flyveren fra Danmark i torsdags og det er for meget forlangt selv for en inkarneret kaffemiks-holder, at stable en kaffemik på benene dagen efter, at man er landet, så kaffen blev udskudt til i dag.

Jeg bagte to kager til kaffebordet, men jeg var bestemt ikke den eneste.

Silas havde selv bagt nogle småkager, som smagte rigtigt godt,

far Brian havde bagt sine hof-småkager

og Dudi havde foruden at bage både boller og ølkage og andet, lavet en fin suppe, stegt noget rensdyr, lavet flødekartofler, blandet en salat og bagt nogle flutes til det hele.

 

Jeg var også inviteret til en anden kaffemik, så jeg drog videre til næste kaffe/mad/kage-orgie og da jeg kom hjem ved 15.30 tiden spændte Jan og jeg scooter-hjelmene på hovedet og kørte ud i det fri.

Vi kørte runt og kørte omkring og fik sol på kinder og næse.

Jeg er bare ikke særligt mege for at køre på is og slet ikke, hvis der er pletter eller vand på isen, så vi blev på landjorden, selvom alle vi hart talt med, har forsikret mig om, at isen stadig er sikker og god nok.

Inde i byen er sneen næsten væk.

Byen er ikke særligt pæn for øjeblikket, men inde i landet og i højderne, er sneen stadig forholdsvis både god og fin, så vi fik os en dejlig stille tur rundt i baglandet.

Panorama fra Qerrortusup majoriaa (“udsigten”)

 

Et kig ind i bunden af fjorden:

Et kig ud af fjorden. Derude, langt derude ligger vores hytte, gemt bag en lille pynt.

Panorama med bunden af fjorden (Kangerluarsuup tullia) med bunden til højre og et kig ud af fjorden til venstre.

Du kan klikke på billedet (som er taget med min mobil) og se det lidt tættere på

Jeg vil ikke klage over dagen i dag, for den har været god, afslappende og givende, selvom den allerede er slut, borte og forbi ligesom alle de andre dage, som jeg i grunden heller ikke lige ved, hvor jeg blev af.