At nyde uden at skulle yde
Sådan en tirsdag eftermiddag, hvor man får tidligt fri og hverken skal til møde eller andet forpligtigende, kan bruges til at køre ud i det blå på snescooter.
Sagen er den at jeg har købt en ny, brugt snescooter.
Pengene var sparet sammen til et nyt kamera, men det kan lige pludseligt godt vente lidt endnu.
Den er lille, let og med indbygget køreglæde.
Der er 80 HK og 500 ccm.
Den vejer 233kg og så føler jeg mig så meget mere hjemme på den end på noget andet jeg har prøvet.
Lige pludseligt glæder jeg mig ikke så meget til sneen er væk, selvom jeg altså også glæder mig til at få jollen i vandet.
Men i dag var det tirsdag og eftermiddagen så indbydende ud og Jan var ikke svær at overtale,
Tak for tirsdag eftermiddage uden forpligtelser!
Den bagved er noget (meget) større.
Modellen hedder Venture, men hos os hedder den bare Rita
Et par timer efter er vejret slået om. Helt om.
Godt at vi nåede at nyde en eftermiddag hvor vi ikke skulle yde
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Tak for din kommentar.
Jeg er altid glad for at få respons og tilbagemelding.