På siden: “ Den store danske” står der om rockgruppen SUME:
“Sume, grønlandsk rockgruppe, dannet 1972 i Sorø, centreret omkring Malik Høegh (f. 1952), sang, guitar, komponist og tekstforfatter, og Per Berthelsen, guitar, sang og komponist.
På gruppens debut-lp Sumut (1973) kom det nye Grønland til orde.
Sume var inspireret af amerikansk rock, men sang på grønlandsk.
Tonen var indigneret og danskerkritisk, og Sume lagde grunden til grønlandsk rock.
I 1977 opløstes Sume, og musikerne flyttede tilbage til Grønland, hvor flere siden har markeret sig i kulturlivet;
Per Berthelsen har gjort politisk karriere i partiet Demokraatit (Demokraterne).
Sume spiller stadig ved særlige lejligheder, normalt mindst én gang om året, og samler stadig et stort publikum.
I 1988 blev opsamlings-cd'en SUME 1973-76 udgivet og i 1994 samledes Sume og indspillede en ny cd, Persersume, der udkom som pladeselskabet ULOs udgivelse nr. 100.”
Som der står at læse mellem linierne, er det ikke vårunge drenge, vi var oppe og høre spille i idrætshallen i går aftens, men jeg skal da lige love for, at de forstod at trykke den af.
Der var ikke meget gammel-mands-miner over mændene, som blæste taget halvt af idræthallen. Det er ikke uden grund, at de er populære og at deres musik har overlevet flere årtier og vil overleve til langt ind i fremtiden.
Døgnfluerne overlever ikke mange minutter, når først de voksne drenge griber mikrofonen og lader deres melodiøse sange tordne ud gennem højtalerne.
Koncerten var en musik-fest af de helt store,- og unge, som gamle kan teksterne udenad og hvis ikke, kan de/vi ihvertfald melodierne.
Det er langtidsholdbar musik, som er dybt konserveret i den grønlandske musik-sjæl og som lægger en god og fast bund for musikken i dag.
De er klassiske, og er for grønlandsk musik, som Gasolin er for dansk musik.
Både Malik Høegh,
Emil Larsen,
Per Berthelsen og Hjalmar Dahl var med og derudover var der andre dygtige musikere,
som bestemt fyldte deres rolle ud.. men det er nu de fire, som jeg personligt forbinder med gruppen SUME.
Fotografering i mørke og i vanilierøgtåger, som kun bliver brudt af et flimrende og epileptik-fremkaldende pornolys er ikke just optimale betingelser for at få gode billeder i kassen, så du må nøjes med disse og forestille dig lyden og den total fede steming, der herskede.
Forøvrigt kan det heller ikke anbefales at fotografere med med en solid "halv-brandert” på.. :-)
Du får lidt flere uskarpe, slørede, kornede og lettere rystede “fulde-mands”-billeder
Og du kan se resten her eller ved at klikke på billedet nedenfor af Titken Jacobsen, der et øjeblik smider guitaren og fotograferer publikum