mandag den 21. december 2009

Klub (eralak)

Jeg har for en lille måneds tid siden trommet sammen til en fotoklub.

Mit initiativ er blevet rigtigt godt modtaget, og i torsdags havde vi vores første gæste-foredrags-holder: Titken Jakobsen, som til hverdag lever i Nuuk.

Han tager nogle fantastiske billeder og var en inspirerende gæst. På hans facebook ligger det ene mere betagende billede efter det andet.

I vores lille nystartede klub er vi ved at planlægge fremtiden og jeg må nok tilstå, at jeg kommer til at rende stærkt, meget stærkt, hvis jeg skal rende med dem.

Der er bl.a Aqqalu, Siiva, Hans-Lars (som til og med er helt fremme i konkurrencen i Zoom), der er Jenseeraq, der lige har lavet et flot animeret billede på sin hjemmeside), der er Lars, ikke mindst Steen, er er fantastisk til photoshop, Finnur, som er uddannet læge, og som dermed har forudsætning for at hjælpe mig, hvis jeg skulle få hjertestop af misundelse af at se på andres flotte billeder, Mads, Inuuteq og en del andre.

Vi bliver flere og flere, og jeg glæder mig til at se billeder igen næste gang vi mødes.

Da jeg er indkalder og finder lokale fra gang til gang, har jeg tilladt mig at stille deres kamera en opgave: De skal / må fotografere TID (har givet dem temaet TID) og måske til foråret, hvis alt går vel, vi kan lave en udstilling sammen?

Indtil videre er det sjovt og inspirerende, og jeg skal virkelig stå på tæer, for at nå op i deres højde. Dét er sjovt!

(for at jeg kunne komme til at øve mig sådan for alvor kunne de da godt tage mig med på een eller anden tur….Det ville jeg vist ikke sige nej tak til)

2 kommentarer:

  1. Jeg onsker dig og din familie god jul. Tak for at have faaet lov til at folge med i dit liv i Gronland,for alle dine flotte fotoer. Jeg bliver altid saa glad i sjælen naar jeg har set paa dem. Julehilsener fra Asdis i Island

    SvarSlet
  2. Tak Asdis. Jeg håber også at du og din familie får en rigtig glædelig jul på Island. Og tak fordi dine kommentarer gennem året

    SvarSlet

Tak for din kommentar. Jeg er altid glad for at få respons og tilbagemelding