Linnea cardigan

Når jeg sidder og ser fjernsyn og strikker, forbinder jeg senere og når strikketøjet er færdigt det færdige strik med de udsendelser jeg har set undervejs i strikningen.

Sår’n lidt a la strikket oplevelsen ind i strikketøjet.

Når jeg sidder til møde/kursus (og hvis det ikke er upassende, at jeg strikker) kan jeg bedre koncentrere mig og høre efter, hvis hænderne samtidig er beskæftiget med strik eller krussedulle-tegning.

Skal der tænkes tanker, gøres dette også bedst, hvis jeg kan sidde med et par strikkepinde og en rulle garn.

Da farmor blev kørt på sygehus for snart tre uger siden, slog jeg masker op til Linnea og jeg strikkede, strikkede og strikkede en masse tanker og følelser ind i cardiganen.

Nu er cardiganen færdig.

For et par år siden fik jeg 7 knapper af farmor.

Hun havde købt dem på et håndarbejdsmarked -vistnok og de er lavet af hjorte-tak/gevir.

Min far har lavet den nederste i rensdyr-gevir til mig, så jeg kunne få et til det ottende hul.

De er naturligvis syet på cardiganen, uanset om de passer i farve og form eller ej

Billederne gør slet ikke garnet eller den feminine cardigan, ret.

Garnet er ualmindeligt lækkert og købt lige her.

Godt og endda billigt.

Opskriften er så god og udførlig og det er slet ikke utænkeligt, at jeg strikker cardiganen igen (måske i børnestørrelse).

Du kan skaffe opskriften her.

I morgen vil jeg fotografere, når dagslyset er bedst, så du bedre kan fornemme det lækre garn i uld/silke..

De her billeder med blitz og kæmpe-monster skygger gør intet godt for den lækre cardigan.

…. jeg gik i dag på skolen og glædede mig til at komme hjem, så jeg kunne ringe til farmor og fortælle, at jeg var færdig med cardiganen og at jeg havde brugt de knapper, jeg fik af hende engang..

Der går vist lidt tid inden jeg vænner mig til, at jeg ikke sådan lige kan ringe til hende.