Signede dag

Heroppe og på denne årstid, vil det føles forkert at synge: “ I østen stiger solen op”.

Jeg vil så hellere synge: “ Den signede dag…”

 

Okay, måske ikke lige på dén måde..

 

Når vi ser den, er det, når den kravler frem bag fjeldet.

Den sniger sig forsigtigt frem, lister stille hen over de lave fjeldtoppe og synker tungt i havet tidligere og tidligere på dagen.

Jeg har derfor aldrig rigtigt forstået, hvorfor vi der bor ved eller nord for polarcirklen skal stille urene 1 time tilbage her sidst i oktober. Hvorfor vi overhovedet skal stille urene frem og tilbage??

Ja, jo, jeg ved jo godt det i sidste ende er pga penge (Danmark bl.a stiller urene frem og tilbage og dem handler vi med m.m.)

Om sommeren er det fuldstændigt lige meget, for der er der lyst døgnet rundt, men her i den mørke tid bliver muligheden for at få lidt naturligt dagslys endnu ringere.

Der er mørkt når vi går på arbejde og mørkt når vi får fri.

Min middagspause er 3 ud af 5 dage hakket i stumper og stykker, da jeg skal være gangvagt i noget af middagspausen, så jeg kan ikke komme ud og min middagspause varer forøvrigt kun 30 min.

Og ja! Det er altså for koldt at spise udenfor lige for øjeblikket

 

 

Nu vi taler Danmark/Grønland.

I Danmark ligger husene i snorlige rækker langs den lige vej og rundt om hvert hus er der en fin hæk, som dækker / skærmer udsynet til naboen.

Heroppe ligger husene på nær et par enkelte, på højdepunkter og gerne ude udsigt til hav og fjeld. Og der vokser absolut ingen hække rundt om husene, der ligger på klipperne. Vi har derfor frit udsyn til naboerne og hvad de måtte have liggende af ting og sager ved deres huse.

Vores naboer er heldigvis ryddelige og ordentlige mennesker.. Det ser i hvertfald pænt og ordentligt ud omkring deres huse og det er jeg naturligvis taknemmelig over.

Der er nogen som må leve med at se på andres rod og uorden.

 

 

Her er nogen af de naboer, som jeg kan se ud af mit soveværelsesvindue, når jeg vender næsen mod syd

og så højt står solen altså kl ca 09 vintertid

Kan du se, at vi næsten ingen sne har?

I nat satte jeg en spand med vand ud.

I morges vendte jeg spanden på hovedet, bankede et hul i bunden, som altså blev toppen, hældte vandet fra og vupti.. en islygte!

Spanden er fyldt op med vand igen, for det kunne da være flot med flere islygter.

Nu er kaffekoppen tom. Vejrudsigten ser stadig lunken ud, men DMIs kystvind har ikke været så troværdig i sommer+efteråret, så hvis bare vejret nu holder resten af dagen, gælder det kun om at holde varmen og så kan jeg springe det med at holde tungen lige, over