tirsdag den 28. september 2010

Farmor

Det ville være underligt, hvis jeg ikke nævnte det her, men mine pigers elskede farmor, min dejlige og enestående svigermor gik bort i dag.

Hun fik alt, alt for få år og blev slet ikke gammel nok.

Lige nu myldrer mit hoved med minder, tanker og følelser.

 

Pigerne og jeg føler os meget, meget langt væk og ville gerne have sagt hende et ordentligt farvel, givet hende et kram og et knus, fortalt hende, hvor meget vi elsker hende og hvor nødigt vi vil undvære hende.

 

Vi har forsøgt at sende hende kærlige tanker de sidste par dage og jeg håber, at de nåede frem. Tanker med kærlighed, håb om bedring og i dag, -tak for alt, hvad hun gav.

Jeg håber, at jeg engang, når jeg når dertil, vil blive en ligeså god svigermor og bedstemor, som vores dejlige farmor/ min svigermor.

Vi kunne kun sende tanker og gode ønsker afsted, men heldigvis nåede Jan og hans bror frem og til  at se deres mor og få en kort stund med hende.

Pigerne og jeg har siddet med armene omkring hinanden hele dagen i dag og lade minder flyde og tårerne trille.

Minder har vi heldigvis mange af og selvom vi gerne ville have haft mange, mange år at samle flere minder om farmor i, er de minder vi har, gode og dejlige.

De minder vil blive værnet om og passet på.

Lige nu svæver vi rundt i et mylder af gode minder, stærke følelser og uvirkelige tanker.

Vi er langt væk, men i tanken står vi sammen med familien i Danmark.

Nu ved du, hvis der lige er lidt stille her på adressen.

13 kommentarer:

  1. Ja, minderne myldrer som en film, og tankerne går til familien i Hvalpsund. Nanna (pigernes farmor) vil altid være i vore hjerter.
    KH mor

    SvarSlet
  2. Det gør mig rigtig ondt, jeg føler med jer, kærlige tanker og hilsner til jer alle

    SvarSlet
  3. Misiginneqatigaassi

    Kram Phine

    SvarSlet
  4. Åh hvor har jeg ondt af jer, men kan ikke gøre andet end at sende gode tanker jeres vej. Når det kommer til det punkt, så er der langt 'hjem'. Kæmpe knus herfra!!!

    SvarSlet
  5. Kondolerer til jer alle.

    SvarSlet
  6. Kondolerer, mange varme tanker til jer alle.

    SvarSlet
  7. Knus og varme tanker til jer alle! Det er hårdt at miste en så skøn person, som jeg har indtryk af og tror på at hun var. Må hun leve for altid og varmt i jeres minder.

    SvarSlet
  8. Det gør mig ondt, Dorthe. Du og din familie sendes hermed både varme tanker og kærlige hilsner. Det er så tomt og ubegribeligt at miste nogen man holder af.
    Håber I alle kommer godt igennem den næste tid.

    Gitte

    SvarSlet
  9. Gitte & Niels Skak Jensen29 september, 2010 18:54

    Hej i Grønland.

    Vi vil også gerne sende gode tanker til jer, ligesom vi gør det til Hvalpsund.

    Det er et dejligt indlæg du har skrevet om Nanna.

    Mange tanker og kærlige hilsner fra Niels og Gitte i Gørlev.

    SvarSlet
  10. Kære Dorthe - jeg var ikke hjemme hele dagen i går, men fik en sms fra en af Nannas gamle kollegaer med beskeden. Det gør mig så frygteligt ondt for jer allesammen. Helt uforståeligt!
    Knus Mette

    SvarSlet
  11. Må jeg nøjes med at skrive tak til jer alle på een gang?? Jeres hilsner og medfølelse varmer.

    SvarSlet
  12. Det gør mig ondt at høre. Godt hendes drenge nåede frem i tide. Kan godt forstå I føler jer alt for mangt væk.
    KH Jette

    SvarSlet
  13. Kondelerer - mange tanker til jer. I virker gode til at "trøste" hinanden og være der for hinanden. Tid, rum og nærvær.

    SvarSlet

Tak for din kommentar.
Jeg er altid glad for at få respons og tilbagemelding.