mandag den 19. maj 2008

Calorimetri

Lea spurgte, hvordan det gik med mit pandebånd/calorimetri? Joow..det er da strikket, men jeg vil lave det om, da jeg ikke er tilfreds. Garnet er supersuper blødt og lækkert: 100% merino, men selve caloriussen/calorimetrien/pandebåndet er for bredt og for løst. Dét er der jo råd for. Den opskrift jeg har, er norsk og hentet ned fra nettet...een eller anden hjælpsom webstrikker hjalp mig med at finde den, så jeg har alle forudsætningerne for at lave den bedre. Fotograf: Sara Aka L Jensen

søndag den 18. maj 2008

Møbius-kamp

Et par forsøg på bare at slå op til et møbius-sjal op og tilsvarende hysteriske anfald og vredesudbrud, og jeg endte med at lægge en kage sammen i stedet for, som hastigt blev bragt over til min far og mor, hvor andeparret fra sidste år også igen i år, har indfundet sig udenfor deres hjem, hvor de gavmildt bliver fodret og talt venligt til. Denne andemand er blå i hovedet og har en fin, hvid ring om halsen i modsætning til den anden andemand, som jeg mødte forleden dag. Måske signalerer den alder og ægteskabelig status? :-O Ja, ja, ja..jeg ved godt det hedder en andrik! At min manglende succes med strikketøjet udmøntede sig i søde sager skulle jeg vist ikke klandres for..;-) Der var nogen..der var svært tilfredse.Opskriften til møbius-sjalet fejler såmænd ingenting. Den er detaljeret og pædagogisk illustreret, men sekunda-rundpinden sammen med min manglende tålmodighed gjorde det umuligt- i dag. Jeg giver ikke op..endnu! (Tihi..hestene havde forvildet sig ind på kirkegården i dag. Det var ejeren ikke så glad for, så de blev hentet ud igen.)

Morgen

Vågnede op sent i nat/tidligt i morges af et maridt, som jeg heldigvis ikke længere kan huske. Ud af køkkenvinduet, hvor jeg stod og drak et glas vand, kunne jeg se, at solen havde været hele turen rundt og startede på en ny tur rundt på himlen.

lørdag den 17. maj 2008

Blå håndled

Så blev de blå håndledsvarmere (tajarutit) færdige. Mønsteret kommer overhovedet ikke til sin ret, da det er for stort til så små stykker striktøj, og det er endda ellers flot - altså mønsteret, som oprindeligt er en del af et hæklemønster til en dug fra et Ingelise blad, som jeg havde lånt fra Lena...mønsteret var flot på dugen, men bare ikke til tajarutit/håndledsvarmere. Så ved jeg dét! (Vidste du forresten, at der er udkommet en god lille bog, som viser, hvordan man laver dem på "grønlandsk" manér??Jeg var nysgerrig og købte den naturligvis.)! Der gik akkurat ½ time, da rastløsheden over ikke at have noget på pindene, indfandt sig, så jeg fandt en opskrift frem, som jeg fik sidste sommer, men det kræver at jeg har en rundpind, der er mindst 100 cm lang.. Sådan én, har jeg ikke, men jeg forsøger mig nu alligevel med een på 80 cm. Den lyder så indviklet og ser så teknisk ud, at jeg næsten har mistet lysten til at prøve, men Arnica siger, at den altså ikke er svær, men tværtimod er sjov at strikke. Jeg har set hendes strikket i moskusuld, og den er altså bare smuk, smart,varm og anvendelig, selvom den er tynd og luftig som spindelvæv. Jeg har det lækreste garn, som jeg tror, vil passe perfekt, så i virkeligheden er det bare om at kaste sig ud i det..øøøøhhh.. Jeg sover lige på det, og så må tiden vise om den er moden til dét eller om det bliver til et par håndledsvarmere mere? Jeg kunne lave en heeeel masse og så sidde og sælge dem ved en lille bod på havnen til de amerikanske turister, der ankommer i store massive horder om sommeren med deres store krydstogtskibe..eller jeg kunne bytte med een af dem, så de sad i min bod og jeg overtog deres plads på skibet
;-)...hmmm Nej..jeg tro jeg er for blufærdig til at have en bod af nogen som helst slags..Aftenen blev brugt i hyggeligt selskab hos Lena og Johannes. Vi havde en slags sammenskudsgilde, hvor vi hver især (min far og mor kom også) tog lidt mad med, som vi spiste ude på Lena og Johannes terrasse Deres udsigt er svær at løsrive sig fra. Man føler næsten at man står direkte over havet, og når man ikke lige kikker ud, kan man høre bølgerne slå op mod klipperne nedenfor. Dét er altså bare lækkert. Når de sidder om morgenen og spiser deres morgenmad, kan de ud af køkkenvinduerne se direkte ud på byens vartegn: fjeldet "kællingehætten/Nasaasaaq". Skønt. (ikke fordi jeg har noget at klage over, vi har også god udsigt til alle sider) I morgen deltager min svorger og svigerinde i et arrangement. Det bliver spændende at høre, hvordan det er gået jer. Pøj pøj til jer.

Gid jeg var i S...

Vi har mange gange lejet sommerhus i dette område og første gang jeg købte strømpegarn, der laver mønstre af sig selv var her, hvor de i øvrigt også sælger noget lækkert tøj, og nu har de arrangeret både det ene og det andet i DISSE DAGE. Her har jeg svært ved bare at få noget strik-in op at stå.....gid jeg også skulle med lige som visse andre. Det ville være SÅ inspirerende og hyggeligt at tulle rundt med sit dankort siddende løst og gavmildt i hånden. Det ville være SÅ fedt, at se noget andet end det evindelige acrylblandingsgarn, som stort set er det eneste man kan købe heroppe (byens garnforretninger =jydsk og brugsen..bevares!), og det ville være SÅ fedt, at se nogen kreere noget, der ikke ligner naboens og genboens, og hvor nogen tør at folde sig ud og være anderledes. Det kunne være SÅ fedt, at tage hjem med lange arme på grund af tunge indkøbsnet og poser..Hmm..men jeg kan sikkert også få dagen til at gå med et eller andet her i Sisimiut, hvor solen skinner og hvor sneen smelter alt, alt for langsomt, og min jolle ligger på land. Jeg skal nok klare det, men I må altså gerne sende mig en tanke, tage nogle billeder og give nogle fyldige, ordrige, malerisk beskrivende indlæg rundt omkring og give mig et praj derom! Nå!