Hund og kat

Vi tog ud i snestormen,  for uanset vind og vejr, skal vores hunde jo passes.

Den grønlandske slædehund er vel nok een af de mest hårdføre og robuste hunde, man kan tænke sig. De står udenfor året rundt og de skal naturligvis tilses mindst gang om dagen.

Vi har fået en tæve med hvalp og en 3 måneders hvalp, så vi er ekstra opmærksomme på hundene for tiden.

Hvalpe dør desværre ret ofte af parvovirus og heroppe er der desværre ikke ret meget at gøre, hvis de først er smittede.

Selvom vi ikke lige har hvalpe eller nye hunde, så er Jan nede hos hundene mindst een gang om dagen og desuden kan han se hundene næsten dagen lang fra sit arbejde, ligesom mine forældre kan se direkte ned til dem.

I dag kom der nogle ret så kraftige vindstød fra stormen som føg en masse sne med sig i sine pust.
Nu har stormen heldigvis lagt sig igen og det klarer stille op.

Vi tog op til min søster efter at have kigget til hundene.

Min svoger og min yngste nevø er hjemme.  De kom fra Danmark i torsdag efter at have været forsinket / strandet i Kangerlussuaq i 1 1/2 døgn.

De blev testet negative for corona inden de rejste hjem fra Danmark, men de skal stadig blive i hjemmet og undgå at komme for tæt på andre mennesker de næste 14 dage.

Der bliver holdt afstand, der bliver vasket hænder og der bliver sprittet.

Det føles indimellem lidt mærkeligt, for der er ingen smittede heroppe, men godt at man passer så godt på og
Som det eneste sted i verden, har vi haft smittede, som alle er blevet helbredt igen. Og ja der var kun 11 mennesker, men vi er så også under 60.000 i Grønland.

De smittede boede alle i Nuuk og man al trafik har været lukket og vi har været stort set isolerede.
Vi ser og hører i medierne, hvor slemt det er rundt om ude i det store verden og det er forfærdeligt og det er skræmmende.

Vi beder jo selvfølgeligt alle til, at der ikke kommer virus herop, men det er nok mere end almindeligt optimistisk at tro at vi kan holde virussen stangen.

Gid der kommer en vaccine, så vi kan få vaccineret alle de sårbare og udsatte inden coronaen når rigtigt herop og nu hvor mange lande igen er begyndt at åbne op for det almindelige hverdags-liv, transport og rejser, er risikoen jo for at det når herop jo meget sandsynligt.

Det er meget, meget besværligt at komme rundt i vores land og det foregår hovedsageligt med fly.
Der er ingen veje mellem byerne, så hvis vejret er dårligt og flyet ikke kan lette, så er der ikke andet at gøre end at vente.
Vi er vist verdensmestre i at vente heroppe på at komme nogen steder hen.
Vi har et meget pragmatisk forhold til det at rejse.. eller rettere at blive forsinkede i vores rejseri.

Der er 1 respirator her i byen, så vi skal ikke være alt for mange, der får brug for sådan en på en gang, så jeg håber og beder til at det ikke kommer til at ske at vi får brug for at tage den i brug.


Vores kat kan sætte sig, når vi beder om det, giver pote, kan dreje rundt og rejse sig på bagbenene.
Alt det kan min søsters kat også og derudover kan den lægge sig,- nej, den smider sig fladt ned, når de sig "læg dig".

Den hedder Ziggy.

Der er ret seriøse vedtægter for katte heroppe. Ziggy er steriliseret, hvorimod vores kat får p-piller.
Vores kat kommer aldrig nogensinde ud og der er absolut ingen chance for at hun kan blive gravid, da hun aldrig har mødt en anden kat og højst sandsynligt aldrig kommer til det.
Når vi åbner døren, bliver hun rædselslagen og styrter indenfor.
Ziggy har en lang snor, som hun bliver bundet til, når hun kommer lidt ud.

I dag var hun dog ikke ude.
Det stormede jo og det er vist ikke noget for en lille kat.

Håber at du får en rigtig god uge

At mangle en ferie, selvom man lige har haft en

Der er en regulær snestorm udenfor.
Den var både lovet og ventet, men jeg gad godt at have været ude i denne weekend.
Der har lige været påskeferie og af en eller anden grund, føltes den forjaget og hurtigt overstået.
Faktisk nåede jeg ikke rigtig at mærke noget til påskeferien og lige i denne weekend kunne jeg godt have brugt lidt mere ferie-/fri-følelse.

Nå, men det nytter jo ikke rigtig noget at klage.
Overhovedet.
Det handler jo om, at finde noget andet at bruge tiden på i stedet, så Sara og jeg fandt en strikkebog, som vi mente vi ikke kunne leve foruden og som derfor blev bestilt, mens vi retfærdiggjorde købet med alskens ting, såsom at vi jo ikke kunne rejse nogen steder hen og holde hverken påskeferie eller sommerferie..men det var nu heller ikke planen på noget tidspunkt, men det behøver ingen at vide.

Sidste weekend plantede jeg mine planter om.

Mine yndlingsplanter overlevede ikke vinteren, selvom jeg både gav dem kunstigt lys og passede dem så godt jeg kunne.
Min store flotte paletblad gik til og min elskede rosengeranium visnede fuldstændigt og var ikke til at redde og endte i skraldespanden.
Jeg har heldigvis givet stiklinger til min mor og hun giver mig en stikling tilbage i løbet af foråret og så må jeg prøve igen.

Min stribede, krøllede væddeløber har sammen med den almindelige væddeløber uden striber, klaret vinteren, sammen med min store pilea og min sommerfuglekløver.

Det kan være så svært for planter at overleve og stadig se pæne ud heroppe, hvor vi jo har lange, meget mørke vintre og sol døgnet rundt hele sommeren.

Væddeløberen havde sat nogle bittesmå blomster

og min påskekaktus blomstrer også,

ligesom  min pelargonie også blæser på både sne og snestorm.

Siut, Alfred og Naja

Een vi kender, skal flytte til Danmark.
Han er en ældre herre og burde vel være blevet pensioneret for et lille årti siden, men han har kløet på indtil nu.
Han er født og opvokset heroppe og har kørt en hel del hundeslæde.
Faktisk har han været i Sirius-patruljen.

Han forsøgte at få solgt sine hunde og sin slæde og al sit udstyr, men der var ikke rigtig nogen som bød ind og han besluttede derfor med tungt hjerte at få aflivet sine hunde.

Han havde en hvalp på 4 måneder, som på en eller anden måde havde mistet sit ene øre.
Den er glad og trives til trods for sit manglende øre og Jan og han aftalte, at hvis han ikke kunne få solgt sine hunde, skulle Jan købe hvalpen.
Det gjorde han så.
Den hedder Siut og det betyder øre på grønlandsk.

Han, altså vores bekendt, havde også en tæve med en lille hvalp på knap to måneder og dem valgte Jan også at tage med i købet.

Den lille hvalp hedder Alfred og moderen/ tæven hedder Naja.

Vi håber, at begge hvalpe overlever og ikke får hvalpesygee.

Vi har været nødt til at binde den lille hvalp.
Den står sammen med sin mor og er ualmindelig dygtig.
Det har vi været nødt til, for hvis den kommer i nærheden af vores gamle tæve, er det meget sandsynligt, at den slår hvalpen ihjel.

Det er desværre meget almindeligt at alfa-hunnen ikke tolererer andre tævers hvalpe.

Sara nyder at komme ned til hundene, fodre dem og hygge med dem og de nyder hendes selskab.

Jeg tænker på vores bekendt, som flytter til Danmark og forlader et meget langt liv, hvor han har levet rigtig meget ude i naturen, sejlet rigtigt meget og kørt rigtig meget på hundeslæde.

Det må være meget mærkeligt at skulle omstille sig så meget og begynde fuldstændigt forfra med en hel ny livsform under så anderledes omgivelser.

Jeg er spændt på at høre, hvordan det kommer til at gå.

Om at være en ørn..

I aften kl 21 grønlandsk tid, spiller og synger Laura live på nettet.
Det er et arrangement som Sermersooq kommune har kørende for at støtte kunstnerlivet i corona-krisen/-tiden.
Jeg er spændt og glæder mig til at høre, hvad hun vil spille.

Vejret var lidt tøvende i dag. Det var hverken eller omkring middagstid, så vi besluttede at vi kunne bruge dagen på at gøre den lejlighed ren, som Sara lånte under sin karantæne.

Mens vi gjorde rent, tittede solen mere og mere frem, men da var dagen allerede langt fremme, så alle vores planer fra i går om at tage ud og køre en tur på hundeslæde eller snescooter, blev lagt væk.

Vi kom hjem fra hytten i går. ( det er en helt anden historie. Vi havde en god tur, meeen...den får du senere)

Jan og jeg skovlede altanen og ryddede op derude, for solen får mere og mere magt over kulden, sneen og isen, så jeg vil være i god tid og forberede mit altan-liv.

Da altanen var klar, tog vi over til mine forældre.
Forleden dag, lavede jeg Dalgona-kaffen, som alle mine facebook-venner har delt og fotograferet og som jeg naturligvis også hoppede med på.

Faktisk var det Laura, som havde set den for et godt stykke tid siden og havde hygget sig med at lave og introduceret mig for, men det tog en anelse overhånd, da min facebook strømmede fuldstændigt over med is-kaffen.

Da kaffen var drukket i min far og mors vinterhave, hvor solen stod ind og varmede helt utroligt, ville vi runde havnen i bil, inden vi tog hjem til os selv igen, men jeg skal da lige love for at der var opbud nede ved havnen, hvor en ørn, som har holdt til et stykke tid, tiltrak sig opmærksomhed.'
Den er efterhånden så tam og vant til mennesker, at man kan sidde 2-3 meter fra den, mens den spiser at den ikke tager notits af dig.

Jeg havde mit kamera med og ville naturligvis også forevige den .. igen.

Disse billeder er fra i søndags:

Men disse er fra i eftermiddag, hvor ørnen sidder nede i sneen og spiser en torsk.
Der ligger en masse fiskehoveder og jeg tror at det er nogle som nogen har lagt ud til den, men de så nu urørt ud.

Ja, og jeg ved godt at jeg kan nøjes med at lægge 1-3 billeder op af den, men jeg er fascineret af at kunne komme så tæt på den, så nu får du lige en hel bunke.

Nu er der 1 time til Laura skal spille og synge og jeg glæder mig til at høre hende. Hvis det ikke havde været for Coronaen havde hun været i fuld gang med at afvikle Arctic Sounds sammen med en hel masse. Da musik-festivallen blev aflyst, håbede vi på, at hun så kunne komme hjem på påskeferie, men flyvningerne ud og ind af landet og i særdeleshed ind og ud af Nuuk blev lukket, så vi nøjes med at se hinanden over en skærm ligesom så mange andre og så glæde os til vi engang kan holde om, kramme og være nær.

Søndags-tur

Hele weekenden har det været virkeligt dejligt vejr og i dag kom jeg ud i det.
Sara og Jan var ude og køre hundeslæde og det havde været en dejlig tur.

Jeg kørte en tur på snescooteren.

Først ind til "Narsaq", hvor der ligger to kommunale hytter og så kørte jeg hjem igen.

Da jeg kom hjem, lå der en besked fra min søster, der spurgte om jeg ville med ud og køre snescooter og jo, det ville jeg da gerne, så jeg satte hjelmen på hovedet igen og kørte ud sammen med hende.

Det var hyggeligt.

Fra i morgen har både Jan og jeg påskeferie og vi regner med at vi skal tilbringe en masse tid udenfor; for de har lovet sol og blå himmel.

Der var lidt flere ørnebilleder på mit kamera, som jeg gerne vil vise:

Vi har fået besked om, at når påskeferien er slut, skal eleverne i skole igen, som de plejer og det glæder jeg mig til.
Det bliver lidt som at få sin gammel-kendte hverdag tilbage.