Første skoledag

Traditionen tro, var jeg nede og se første skoledags-eleverne.

Det er altid stort og jeg bliver altid rørt.

I år skulle Saras gudbarn starte i skolen og hun skulle starte på Minngortuunnguup atuarfia.. altså den skole, hvor jeg ikke er, så jeg nåede både at opleve første skoledag på både min egen arbejdsplads og på den anden skole.

Laura rejser på tirsdag.

Hun skal også starte på en ny skole i år. Hun skal starte på antropologi-studiet i Århus og hun er naturligvis spændt. Det er jeg faktisk også.

Skolestart er altid spændende, for det betyder jo et andet liv i nogle andre omgivelser end dem man er vant til.

Man møder nye mennesker og skal lære nyt.

Det gad jeg faktisk godt.

Der er så mange spændende ting at lære, men jeg tror ikke jeg egner mig til at leve på studieløn eller på et kollegieværelse mere, men resten gad jeg vist godt; lære noget fagligt, lære nye mennesker at kende og leve i nye, anderledes miljø.

Jeg nøjes og nyder at jeg får fuld løn og har masser af plads at boltre mig på i hjemmet.

Hver gang jeg ser de kommende 1.-klasses elever tænker jeg på, hvor modige de små mennesker faktisk er.

De går over skolegården, mens alle ser på dem. De har noget helt andet tøj på end de plejer og de skal møde børn og voksne som de måske aldrig har set før.

Der er ikke noget at sige til at nogen af dem, er beklemte, græder lidt eller skal have mor eller far i hånden.

De er altså så søde og de er så modige.

Du kan se de billeder, som jeg tog her.