At blomstre i andre potter

Jeg har lige akkurat afsluttet samtale med Laura.

Hun går rundt i Århus og venter på at komme i gang med sin skole.

Det var svært for hende at tage tilløb til at forlade den trygge rede og det var svært at sætte af og flyve afsted og jeg tror at det er svært at lande for hende endnu, men jeg ved, at det bliver lettere for hende.

Vi har jo alle stået akkurat samme sted, som hun står lige nu.

Det der sted du ved, hvor alting er fremmed, nyt og meget anderledes, hvor man ikke rigtig kender nogen og dem man kender, vil man i grunden ikke belemre alt for meget eller køre for store veksler på.

Allermest har jeg lyst til at rende efter hende, samle hende op og proppe hende tilbage til den lille, hyggelige rede, men både hun og lillesøster er fyldt 20 (og 21) og måske skal jeg lære, at holde en anelse afstand og ikke hønepylre alt for meget.

Hun planlagde at hun ville skrive dagbog fra dag 1 af, når hun kom til Danmark, men jeg ved ikke om hun får det gjort.

Det kunne være sjovt, underholdende, lærerigt og interessant at læse om hendes første tid i Århus om et par måneder og endnu mere om et par år.

Læse om hendes tanker, følelser, oplevelser og indtryk, men måske der er for mange tanker, følelser, oplevelser og indtryk, som vælter rundt i hinanden til at hun kan holde styr på dem?

Én, som aldrig flytter hjemmefra er katten.

Den, bor her og er en fast del af hjemmet. Hverken mere eller mindre.

Jeg øvede mig med mit objektiv i går.

Et objektiv, som jeg har købt brugt af en ven og jeg skulle lige øve mig lidt i at bruge det.

Jeg håber, at jeg bliver helt fortroligt med objektivet.

Det fungerer lidt anderledes end mit gamle macro-objektiv, så du får nok en masse macrobilleder at se den kommende tid.

Jeg havde knap fået fotograferet katten og den døde lillebitte myg i vindueskarmen,

da en bekendt spurgte om jeg ville over og se de blomster som hun havde sået i foråret.

      

Jo, det ville jeg gerne og selvfølgelig tog jeg kameraet med.

Det var imponerende at se alle de blomster, som hun havde formået at få til at gro.

Lige om lidt bliver de rykket op med rod.

Det bliver Laura dog ikke.

Hun er kun imidlertidigt omplantet for at kunne gro og blomstre og folde sig helt ud.

Jeg håber og tror, krydser fingre og tæer for, at hun falder til i Århus, møder en masse spændende mennesker.

Hvis du løber ind i hende i Århus, så giv hende et smil, et kram og et kærligt blik og hils hende fra mig.

<3