Tænderklaprende

Jeg var til tandlæge i morges.

Helt uventet fik jeg en tid.. med det samme.

Her i Sisimiut skal man dukke op i egen høje person langt inden kl. 08 og helst en halv time før, trække et nummer og vente til receptionsdamen sætter sig for at tage imod.

Hun nøjes ikke med at tage imod, men skal også høre hele ens tand-sygehistorie, hvor det så bliver vurderet om man er “syg” og kvalificeret nok til at kunne få en tid samme dag hos tandlægen.

Jeg har gennem hele mit efterhånden lange liv, børstet mine tænder så grundigt, at jeg med en blød børste har slebet dybe spor langs tandkødet, som jeg forøvrigt har formået at skubbe op ved sammen lejlighed og har blottede tandhalse, som bare ikke er specielt sjove at have inde i munden.

Jeg fik lagt noget plastik-fyld på to af dem i morges og den vinkelsliber, som jeg tit føler holder til inde i min mund, kører ikke nær så intenst og tak for det.

 

Selvom mit tandlægebesøg i morges var godt, føler jeg dog at hele denne arbejdsuge har trukket tænder ud og faktisk lidt mere end det.

Det har været usigeligt hårdt på næsten alle punkter med mange, lange møder og nogle elever, som har ladet deres frustrationer bryde lidt for meget ud.

Jeg har haft forældre, som har været tand for meget og det har været tænderskærende hårdt, så jeg hilser denne fredag mere end velkommen.

Desværre er jeg ikke færdig med de opgaver, som skulle have været færdige i dag, så der bliver noget mere arbejde til mig i løbet af weekenden, men det er papirarbejde og det medfører ingen konfrontationer med hverken godt eller skidt.

Selvom ugen har trukket flere tænder ud af munden end jeg har, har der også været gode oplevelser; faktisk så sent som i formiddags, hvor eleverne lavede torskefrikadeller af efterårets selvfangede torsk.

De blev gode og eleverne var glade og tilfredse med resultatet.

Udsigten ud til skolegården har heller ikke været værst, hvor solens fremkomst har budt på fine farver, som Jans kamera ikke helt har kunnet fange, som mit eget kamera har villet kunne gøre det, men at kunne være tilfreds med kompromisser har tilsyneladende været ugens opgave, så jeg stiller mig tilfreds, for gider jeg ikke medbringe mit eget tunge udstyr og vælger Jans lettere udgave, så er jeg jo allerede der gået på kompromis og har valgt at være tilfreds.

De tænder som er trukket ud, bliver erstattet med nye og fine tænder, –for nu at blive i metaforen og jeg skal ikke være så hård ved hverken mine tænder eller mig selv, så jeg vil sætte mig over i sofaen og lade roen sænke sig over mit oprørte indre og nyde, at det er fredag aften!

P.S. En del elever har sår rundt omkring og selvom det påståes at det ikke smitter, er jeg vist ved at udvikle en mild form for ocd og gnider hænderne ind hvert andet øjeblik for at eliminere bakterier og vira