Mere nytårs-sniksnak

Lena og jeg skiftes til at afholde nytåret efter mine forældre i flere årtier har stået for det.

Det år, hvor det foregår hos Lena, er jeg altid lidt spændt på, hvad hun har fundet på og måske er der også gået en lille smule konkurrence i det med hensyn til maden og til borddækningen.

Og i går aftes kunne jeg se mig slået med så mange længder, at jeg helt seriøst skal tage mig sammen og få lært at lave mad inden næste nytår.

Lena havde lavet carpaccio til forret med ruccula, god parmesanost i flager og meloner i tern, til forret havde hun lavet hele to forskellige slags lam med flødekartofler, som kun Lena kan lave det og til dessert fik vi bananasplit med tre forskellige slags hjemmelavede is: jordbær, vanilie og rabarberis.

Begrænsningens kunst mestrede jeg ikke i går aftes, så jeg spiste mig en pukkel på, så jeg næsten ikke kunne bevæge mig resten af aftenen.

Bordet var et helt kapitel for sig med fin, smagfuld borddækning.

Jeg skal stramme mig alvorligt an, hvis jeg ikke vil falde helt igennem og det vil jeg naturligvis ikke.

Det er sjovt og det er lidt udfordrende og de næste 364 dage kan Lena bryste sig af at have serveret den fineste middag.

Selskabet var som det altid er, meget hyggeligt og Lena var en underholdende værtinde, der greb guitaren, spillede og sang sange efter bedste evne.

Lige akkurat i denne sammenhæng, håber jeg ikke min yngste søster skal være værtinde, når hun engang kommer tilbage, for jeg ved på forhånd, at hun fejer os helt og aldeles af banen i et strøg, så måske skal Lena og jeg ganske enkelt bare forbyde hende at være andet end gæst nytårs-aftenerne.

Et par gange i løbet af aftenen var jeg ude og ryge på Lena og Johannes altan og nordlyset svøbte nattehimlen ind i nordlys.

De har den flotteste udsigt man overhovedet kan tænke sig, lige ned til vandet.

Havnen til den ene side

og Kællingehætten fra den anden side.

 

Heroppe i Grønland er der tradition for, at man fyrer nogle raketter af kl 20 for at fejre det danske nytår.

Vi er som bekendt 4 timer bagud, men mange af os har familie, venner og bekendte, som bor i Danmark og dem husker vi og sender en raket afsted.

 

Jeg rendte rundt og tog billeder og forsøgte at være overalt da klokken slog 24 for at få så mange raket-billeder.

 

 

 

Til nytår er det vist og måske lovligt at fyre nødblus af.

Det har jo en begrænset levetid og mange vælger at få det fyret af til nytår. På et et tidspunkt var der mange både nødblus og nødraketter i kvarteret.

De lyser helt vildt op og er nærmest blændende.

Begge piger var og er altid sammen med os ihvertfald indtil efter at det nye år er skudt ind og jeg sad og beundrede dem, følte en stor kærlighed og havde Simon i mine tanker.

 

Jeg bliver så rørt om hjertet, når de to piger er sammen. Deres latter, deres små inforståede vittigheder og småhistorier og selvom de er næsten lige så forskellige som nat og dag, er de så glade for hinanden.. og som det dog luner mit moderhjerte.

En lille grim tanke forsøgte at snige sig ind og for at fortælle mig, at lige om lidt skal jeg have sat Sara på en flyver og tage afsked med hende igen.

Et helt halvt langt år skal jeg undvære, men det har været dejligt at have hende indenfor rækkevidde og mærke at hun har det godt, trives og faktisk længes efter vennerne på efterskolen.

Jeg håber, at du kom lige så godt ind i det nye år, som jeg gjorde og jeg ønsker dig godt og glædeligt nytår