Hverdags-glimt fra Sisimiut i Grønland
Sælskind er et smukt materiale.
Sælkød smager godt (både tørt, kogt, stegt) og engang kunne fangerne sælge både kød og skind.
En skam at man ude i den store verden ikke kunne se forskel på skind og skind
Og en stor skam at dette billede ikke gik verden rundt
Indsendt af Dortheivalo kl. 18.52.00
Velkommen og TAK fordi du kikkede forbi!Denne blog vil indholde lidt om
alt hvad der rører sig i mit liv: hverdagsbeskrivelser, og stemningsbilleder fra mit meget almindelige, -men
gode liv. Den vil hovedsageligt fungere som en dagb(l)og, en scrapb(l)og og som erindrings/-mindeb(l)og. Det er altid hyggeligt at få en hilsen, så hvis du har lyst, må du
gerne sende mig en. Har du også ris eller (især) ros, så er du også velkommen
til at sende mig et par ord på denne mailadresse: dortheivaloljensen @ gmail.com
Smuk video. Helt enig i dens budskab. Og så er jeg så glad for min sælpels, mine sælpandebånd/ørevarmer-dimser, min sælskindstaske m.m. Da min mor arbejdede i Grønland lærte hun at sy i sæl af en ældre dame, så hele familien blev begavet med sutsko og vanter, tasker og pandebånd. Når man sådan udnytter hele dyret til både mad og tøj kan det da ikke blive smukkere.
SvarSletHvor sandt! God video. Idag stilles dyret desvære tit over mennesket og der glemmes at tænke på hvordan det egentlig var og at det drejer sig om overlevelse. Naturen klarer meget selv, vi behøver ikke altid at blande os.
SvarSlet