Trykte glæder
Der er så mange små glæder at glæde sig til..
Når man skal ud og flyve med Air Greenland, er det ikke kun spændende om man nu også kommer afsted, for heroppe spiller vejret en meget stor rolle.
De af jer, som bor her eller som har været her, ved at, vejret kan skifte fra time til time og det kan ingen lave om på.. jeg har forsøgt, men ganske uden held.
Det der med små glæder, at glæde sig til og Air Greenland; jeg henter troligt deres månedsmagasin Suluk i lufthavnen og glæder mig altid til at læse det. I morgen kan jeg sidde i en flyver og læse Suluk, som bladet hedder.
Det er et, i mine øjne, godt blad, men skulle du få mulighed for det, burde du også skaffe dig et abonnement på Greenland Today.
Der er altid mange flotte billeder og artikler i.
Og nej!
Jeg får absolut ingenting for at reklamere for de to blade, men synes da, at du skal vide, at de eksisterer.
Faktisk har jeg skrevet en artikel til Greenland Today om een af Sisimiut bysbørn kvit og frit og helt uden beregning og heldigvis, ville GT trykke artiklen.
At kunne bidrage til så fint et månedmagasin, er lidt en ære for mig og skulle du få mulighed for at abonnere på de to blade, er det noget, som jeg kun kan anbefale, hvis du er interesseret i Grønland.
Eller du kan få fingrene i magasinerne, ville også kunne gøre det.
Jeg vil også gøre dig lidt opmærksom på de faner, som du kan rulle ned og søge videre i på Greenland today. Der er oplysninger at hente for enhver, som vil vide mere.
Tidskriftet Grønland abonnerede jeg på for nogle år siden, men de gik digitalt. Desværre.
Jeg ved ikke, hvordan du har det med det, men jeg synes ikke der findes noget, som er ret meget bedre end at kunne sidde med et trykt blad og bladre det igennem. Dufte tryksværten og kunne lave æselører. At klippe billederne ud, når bladet er udtjent og.. der er altså noget magisk over et trykt blad.
Jeg glæder mig til i morgen, når jeg kan sidde i en flyver og bladre Suluk igennem og jeg glæder mig til d. 1 juli, hvor det trykte Greenland Today udkommer.
Har du noget at glæde dig til?
Rigtig god tur :-) Krydser fingre for, at vejret holder.
SvarSletJa, vi glæder os allesammen til at se jer her i DK.
SvarSletGod tur i morgen
KH mor