Hverdags-glimt fra Sisimiut i Grønland
Og forøvrigt vil jeg da ikke klage over, at Laura ringede i morges (vores tid) og fortalte, at hun havde fået 12 i mundtlig engelsk.
Det giver en dejlig følelse i moderstoltheden, at det går så godt for Laura (og Sara) og jeg finder følelsen frem igen og nyder at det går godt for mine børn.
Jeg praler åbenlyst af mine børn.. er det ikke det, som man har mødre til?
Indsendt af Dortheivalo kl. 23.40.00
Velkommen og TAK fordi du kikkede forbi!Denne blog vil indholde lidt om
alt hvad der rører sig i mit liv: hverdagsbeskrivelser, og stemningsbilleder fra mit meget almindelige, -men
gode liv. Den vil hovedsageligt fungere som en dagb(l)og, en scrapb(l)og og som erindrings/-mindeb(l)og. Det er altid hyggeligt at få en hilsen, så hvis du har lyst, må du
gerne sende mig en. Har du også ris eller (især) ros, så er du også velkommen
til at sende mig et par ord på denne mailadresse: dortheivaloljensen @ gmail.com
Jo, hvis ikke vi som mødre skulle glæde os over hvordan det går vores unger, hvem pokker skulle så :o).
SvarSletFor et stykke tid siden fortalte jeg en bekendt at vores datter havde fået 12 til en prøve, PRALRØV var svaret, fremover vil jeg ALDRIG fortælle den pågældende hvordan det går mine unger, ligeledes vil jeg så heller ikke spørge til hendes....(hun skal forøvrigt nok selv fortælle det, der vil jeg så forsøge at være lidt passiv...)
Man må vælge sine kampe med omhu, er det ikke sådan man siger ????.
Pyt, jeg vil nu ha´ lov til at glædes når det går mine nære godt, og jeg vil osse ha´ lov til at nyde når andre har ydet noget godt.
STORT TILLYKKE med dine ungers resultater, det er jer ALLE vel undt. Hilsen joan M.
Det har du ganske ret i.. hvis ikke vi mødre skulle være stolte og vise glæde, hvem kunne vi så regne med i denne verden?
SletJeg kender godt den type mennesker, der ikke tåler at høre om andre menneskers glæde og som ikke kan glæde sig sammen med dig. Dem har jeg ikke lyst til at dele mine glæder med og dermed heller ikke mine sorger og hvad er der så tilbage? Ikke meget.. de mennesker må i længden blive noget ensomme? Inddirekte selvvalgt ensomhed?! Men det er jo stadig deres eget valg og så er den ikke meget længere..
Tak for din hilsen og tak fordi du glædede dig sammen med mig
Og din mor praler både af sine børn, børnebørn og endda sine svigersønner - i mine øjne er det ikke at prale, bare fordi man glædes over sine allernærmeste, når det går dem godt. Tillykke med vores dygtige Laura og selvfølgelig også Sara, og ikke mindst Simon og ikke at forglemme Daniel og Silas.
SvarSletKH mor