Hverdags-glimt fra Sisimiut i Grønland
Mit kamera keder sig.
Mit strikketøj keder sig.
Min computer keder sig.
Min blog keder sig.
Jeg keder mig.
Der er nok at give sig til, masser at skrive om, blogge, hjemmesider og spændende sider, at besøge, en fin bluse på strikkepinden og masser af motiver at forevige, men jeg keder mig og smitter vist mine omgivelser med min ked (eller hvad det nu lige hedder?)
Måske verden ser lidt anderledes ud i morgen? Skal vi ikke satse på det?!
Indsendt af Dortheivalo kl. 22.07.00
Velkommen og TAK fordi du kikkede forbi!Denne blog vil indholde lidt om
alt hvad der rører sig i mit liv: hverdagsbeskrivelser, og stemningsbilleder fra mit meget almindelige, -men
gode liv. Den vil hovedsageligt fungere som en dagb(l)og, en scrapb(l)og og som erindrings/-mindeb(l)og. Det er altid hyggeligt at få en hilsen, så hvis du har lyst, må du
gerne sende mig en. Har du også ris eller (især) ros, så er du også velkommen
til at sende mig et par ord på denne mailadresse: dortheivaloljensen @ gmail.com
Jeg kender det godt, man ved godt at der er mange ting man kan foretage sig, alligevel synes man at alting er kedeligt...Men skønne billeder fra din kedelige dag...;-D
SvarSletalting synes at være kedeligt, selvom der er masser at give sig til
SletVisse - vasse! Du kan bare ikke få tiden til at gå inden Laura kommer hjem. Det hedder at længtes og er helt i orden. Men når man føler at man har al den tid, ja så keder man sig. Men pludselig! BUM! Så er tiden gået og der er noget du ikke har nået - og tiden flyver igen.
SvarSletNogen gange mistænker jeg dig for at være synsk!
SletDet er helt okay, at kede sig ind imellem. Når man har kedet sig længe nok, sker der som regel noget...
SvarSlet:-)
Jeg håber også at der kommer noget ud af det
Slet