Nationaldag i Sisimiut Grønland

I dag er det Grønlands national dag.

Hvilken anden dag ville have været bedre for min søster at blive færdig som jurist i? Nej, vel!

 

Her i Sisimiut genbrugte man nationaldags-programmet fra de sidste mange år og traditioner kan i nogen sammenhænge jo være meget hyggelige.

 

I morges ødelagde regnen dog hyggen ret så kraftigt.

Det stod ned i stimer i korte perioder ad gangen, men det afholdt nu hverken borgmesteren,

fritidsinspektøren,

koret eller de foreninger, som har fane, i at blive pænt stående og holde ud.

Efter at have skudt kanonen eftertrykkeligt af hele tre gange, gik man i samlet flok, med fanebærerne i front ned til kirken

til en forkortet gudstjeneste, som igen blev efterfulgt af kransenedlæggelse ved mindesmærket

for skibbrudne, der står foran kirken.

Formanden for fanger og fiskerne, holdt en kort og præcis tale

og så kunne fanebærerne atter vise os vej og denne gang op til kirkegården,

hvor successen fra foran kirken gentog sig med kransenedlæggelse, tale og efterfulgt af en salme.

 

Jeg havde set frem til at tage billeder af jollerne, når de drønede ud af havneindsejlingen med håbefulde fangere ombord, for hvert år er der konkurrence om, hvem, der fanger den første sæl.

 

Den aktivitet blev aflyst pga dårligt vejr, ligesom alle de andre aktiviteter, som altid bliver afholdt på nationaldagen også blev aflyst.

 

Kl 12 blev der budt velkommen til en kop gratis kaffe og kage i idrætshallen og kl 15 blev scenen givet fri til dem, som havde meldt sig som sangere, bands eller andet som underholdning.

 

Vi kørte en kort tur runt i byen og så på vejret, der er stilnet lidt af og mens jeg sidder her og skriver (istedet for at lave aftensmad) aner jeg en blå stribe derude i horisonten.

 

Selvom jeg på mange måder er ganske lille og ubetydelig i den store sammenhæng, afslår jeg mig ikke fra, ikke at mænge mig med de store… og de store, er de to (tre) som har udfordret sig selv og en lille smule os andre med de sort-hvide kvadratiske fotos.

 

De tog begge to nogle fantastiske billeder af tågen, der vælter ned over fjeldet, forleden dag.

Vi lægger vores billeder ind i en mappe på hver vores facebook-profil og under mine tre skrev jeg:

” Kan man ikke finde ud af noget selv, kan man altid efterligne og som med kopier, er originalen altid bedre.. Men! nu har jeg bidraget og gjort et forsøg :-)”

Jeg er stor fortaler for øvelser og gentager i en uendeendeendelighed overfor både mine børn og mine elever, at de skal øve sig, øve sig, øve sig og atter øve sig, hvis de vil blive bedre til et eller andet og der er intet der tyder på, at jeg kan springe øvelserne over, så det fortsætter jeg så lige med. Du bærer vel over med mig, håber jeg?

Så tog jeg et billede i formiddags og da jeg endelig kom hjem og skulle tjekke deres “udgivelser” kunne jeg se, at den ene af dem, havde taget næsten samme motiv som dette, bare bedre og lagt ud.

 

Nu vil jeg sætte mig over i sofaen og trævle mit strikketøj op for 10 gang. Denne gang starter jeg ikke (IKKE) forfra, men lavet et andet mønster for Annettes Danielsens “Gåseøjne” kan jeg ikke holde styr på og jeg synes, det er besværligt og udover mine evner lige nu..