Flyttedag

I virkeligheden ved jeg ikke, hvor jeg skal starte, og hvor jeg skal slutte. Jeg vil så gerne fortælle om alt det jeg ser og oplever, men ordene sidder fast på indersiden, og bobler rundt i mine drømme. Mine drømme er fuldstændigt hjemløse, og ved ikke rigtig, hvor de skal placere sig geografisk, og der er så meget handling i mit vågne liv, at mine drømme ikke kan konkurrere. De plukker lidt fra alle steder og alle oplevelser og forsøger ret mislykket at kæde det sammen til noget brugbart. Jeg vågnede op i morges med hold i nakken. Ikke specielt sjovt! Det går jo over engang, men indtil da, er det på jysk, TRÆLS! Det afholdt mig ikke fra at nyde at vågne op til farmors flotte roser, som mest af alt minder mig om noget fra et smukt eventyr. Hendes gule rose, har også den mest eventyrlige duft man kan tænke sig, og er min absolutte duft-favorit i den genre. Gid man kunne gemme duften på flaske til tid og evighed. De andre roser dufter også godt, og meget af rose, men den gule…hmmmmm! Jans mormors udsigt ligner også noget beskrevet fra et usandsynligt eventyr med udsigt over mark og fjord, og den bliver vi da heller ikke trætte af at kikke på, når vi besøger hende. Tiden var dog lidt knap i dag, da vi skulle nå at pakke nogle af vores ting, så vi kunne komme ned til vores censor, hvis hus og dertilhørende dyr, vi skal passe i godt en uge mens de er væk. Det er en dejlig ordning for os, og forhåbentligt også for dem. Vi er virkeligt langt ude på landet, og der er stille og tyst herude, og bestemt ingen generede trafik. Til gengæld skal vi holde øje med, ja faktisk passe! et par heste, en kat, nogle kaniner, hamstere, fladøgle, behårede edderkopper af forskellig slags og ikke mindst min nye ven Hunden. Han ligner overhovedet ikke vores hunde hjemme, og i virkeligheden er jeg vist nok ellers lidt bange for ”danske” hunde, men ham her og jeg, vi er venner! Der udover skal jeg holde øje med drivhuset med dertilhørende agurker og tomater, krydderurter og jeg skal komme efter dig..hæ hæ, jeg som har svært ved bare at få en flittiglise til at holde sig i live hjemme i Sisimiut. Jeg skal gøre mit bedste og kryds fingre for at det hele overlever en halv-grønlænders ”grønne” fingre eller mangel på samme.Herude er der også smukke roser, der dufter, men de skal vist bare passe sig selv..håber jeg?! Imorgen skal pigerne sammen med deres fætre, moster og mine forældre i Fårup Sommerland. Et must for børn i den alder og Jan og jeg får et par timer eller mer' alene i hinandens gode selskab udi den danske sommer.