Lang lørdag
Kom ikke og sig, at der ikke er gang i det heroppe! Det har stormet og blæst hele dagen og indimellem har det regnet stygt, så der har virkeligt været gang i den i dag.... :-) Jesper ,min far kom og spiste til aften. Hvis de havde vidst, at vi skulle have kødfri dag idag, var de måske ikke kommet?? (Jeg lavede porretærte, bagte rødbeder med drænet youghurt m. masser af hvidløg+reven æble/agurk, hjemmebagte flütes og gulerodssalat m. rød grape (og ristede pinjekerner), så det var absolut kød-frit.) Nu har Jan så heller ikke været på jagt denne weekend, men det var nu ikke derfor, men mere fordi at der er tilbud på hele rødbeder i Pisiffik. Som trøst for det kødfrie var der dessert med hjemmebagt (og lidt for bagt) chokoladekage og sortebærsirup med contreau, kaffe og cognac. Ellers er dagen gået med at se fodbold mellem Danmark/Sverige og strikke lidt på mit domino. Det ærgrer mig at den sorte kant flanrer lidt, men sår'n må det være, for jeg gider ikke lave det om. Der er heller ingen system med farverne, og det er lidt med vilje og lidt af tankeløshed/manglende planlægning. Dog er forstykket lidt mere planlagt. Det er snart færdigt og så skal jeg igang med en bestilling på en voksen djævlehue i moskusuld. Dét bliver spændende, for jeg (klovn) fik jo ikke skrevet opskriften ned da jeg lavede den sorte djævel, men mon ikke jeg finder ud af det igen?? Ellers må jeg igang med at tælle :-( Måske skylder jeg (især farfar) måske at fortælle, at jeg skam får cyklet lidt indimellem og kan fortælle, at det er en god og stabil cykel, jeg har fået. Og nedenstående billede har jeg det lidt ambivalent med, for på den ene side, synes jeg jo, at der burde ryddes op og gøres rent, men på den anden side, synes jeg jo, at det er lidt fedt: Der står både en kajak, en gammel nummerbåd, en knallert, en gammel snescooter, en gammel bådmotor og alt muligt og umuligt. Det er samlet.. bevares og man kan se, at de folk, der har lagt det der, har mange forskelligartede interesser. Jeg så min blog på en anden computer idag, og kunne konstatere, at billederne og ikke mindst teksten står på en anderledes måde end hjemme på min egen computer. ØV
Det bliver et smukt sjal! Tror du ikke at kanten retter sig, når det bliver vasket?
SvarSletTak for smukke billeder.
Kh Karen S