Super Seje Sara
Endnu en dejlig dag og aften rinder ud. Vi sejlede som planlagt ind til Laura igen i Assaqutaq. Hendes fod har det rimeligt, selvom hun har fået en stor vabel på oversiden af foden. Hun var ved rigtigt godt mod, og blev glad for at se os (især Sara) De roede rundt i en jolle og hyggede sig sammen. Laura var blevet rigtig god til at ro. 
Farfar var med os inde i Assaqutaq. I formiddags kom jeg på den idé at Sara og jeg skulle gå inde fra Assaqutaq og hjem til Sisimiut. En vandretur, der varer mellem 3-4 timer, men som vi tog en del længere tid om at gennemføre. Heldigvis ville farfar gerne gå sammen med os, selvom han går en hel del hurtigere end os, men han valgte naturligvis at vente på os (rigtig, rigtig mange gange og meget længe på os under hele turen) Vi gik lidt længere end den officielle rute anbefaler, men tilgengæld slap vi så for en mere brat opstigning; - og Sara syntes at det var lidt hårdt med den bratte opstigning op til toppen af fjeldet. Det højeste punkt ligger ca. 300-400 mtr. oppe. Hun klarede det mega-flot, til trods for at hun havde bare fødder i sine jogging sko (hun havde strømpebukser til at starte med, men det blev for varmt for hende, så hun tog dem af meget hurtigt, og måtte derfor undvære strømper.) Det var en dejlig og hyggelig tur i adstadigt tempo, og udsigten fra toppen var intet mindre end betagende. Aftenen sluttede af med at Christine og Jesper og naturligvis farfar, kom og spiste hos os. Christine havde bagt en dejlig blåbærtærte med marcipan til os. Solen satte punktum på smukkeste vis for en dejlig dag. Imorgen kommer Laura tilbage, og vi glæder os til at have hende hjemme igen. I får en masse billeder og jeg håber at de siger mere end jeg kan give udtryk for i ord?! Og I må bære over med mig, at jeg er SÅ stolt over Sara og viser så mange billeder af hende i dag.
Det er super-sejt af dig, Sara, og jeg håber, at jeg kan lokke dig med på en anden tur igen en anden gang?! Stor applaus herfra
Farfar var med os inde i Assaqutaq. I formiddags kom jeg på den idé at Sara og jeg skulle gå inde fra Assaqutaq og hjem til Sisimiut. En vandretur, der varer mellem 3-4 timer, men som vi tog en del længere tid om at gennemføre. Heldigvis ville farfar gerne gå sammen med os, selvom han går en hel del hurtigere end os, men han valgte naturligvis at vente på os (rigtig, rigtig mange gange og meget længe på os under hele turen) Vi gik lidt længere end den officielle rute anbefaler, men tilgengæld slap vi så for en mere brat opstigning; - og Sara syntes at det var lidt hårdt med den bratte opstigning op til toppen af fjeldet. Det højeste punkt ligger ca. 300-400 mtr. oppe. Hun klarede det mega-flot, til trods for at hun havde bare fødder i sine jogging sko (hun havde strømpebukser til at starte med, men det blev for varmt for hende, så hun tog dem af meget hurtigt, og måtte derfor undvære strømper.) Det var en dejlig og hyggelig tur i adstadigt tempo, og udsigten fra toppen var intet mindre end betagende. Aftenen sluttede af med at Christine og Jesper og naturligvis farfar, kom og spiste hos os. Christine havde bagt en dejlig blåbærtærte med marcipan til os. Solen satte punktum på smukkeste vis for en dejlig dag. Imorgen kommer Laura tilbage, og vi glæder os til at have hende hjemme igen. I får en masse billeder og jeg håber at de siger mere end jeg kan give udtryk for i ord?! Og I må bære over med mig, at jeg er SÅ stolt over Sara og viser så mange billeder af hende i dag.
Det er super-sejt af dig, Sara, og jeg håber, at jeg kan lokke dig med på en anden tur igen en anden gang?! Stor applaus herfra
Åårh i er bare for seje. Kan i ikke også lige gå et tur her ned forbi os. Skønt at læse noget hjemmefra.
SvarSletVi føler os også lidt seje.. Vi ville da ønske at vi lige kunne gå en smuttur ned til jer, når vi havde lyst til at se jer..
SvarSlet