torsdag den 14. juni 2007

TAK!

.. for kommentarerne på min Zephyr. Jeg fandt faktisk idag (der var noget, der foresvævede mig, at jeg havde noget om den, og ganske rigtig! Så forkølelsen har ikke sat sig på min hukommelse.) i et gammelt hæfte (tillæg til Ugebladet Søndag nr. 36, 1993) beskrivelse af planten, og der står følgende: " Den dufter ikke, men er den kæreste lille liljeplante, der findes. Blomsterne er lysende røde, bladene ca. 20 cm lange. Hver blomst holder ikke længe, men der kan være flere løg i en potte. I familie med amaryllis, men langt lettere at dyrke. Placering: lyst, gerne i sol, i vækstperioden. Stuetemperatur, om vinteren køligt, men ikke under 10 grader. Vanding: sparsomt om vinteren ogmere efterhånden som bladene viser sig om foråret. Om sommeren normal vanding. Gødning: Begynd sparsomt, når 2-3 blade er kommet frem på hvert løg. Fra oktober igen gødning. Ompotning: Inden væksten begynder, i nærinsrig jord, blandet med sand. Men ikke hvert år, løgene vil gerne stå lidt tæt. Formering:Ved deling af løgene. Sæt flere i hver potte. Tips: Er ikke altid til at få i handlen, men kan sås. Frø fås i velassorterede frøhandeler."
Udover at glæde mig over, at der er en ny blomst på vej, har jeg igen været sygemeldt fra mit arbejde, og har tøffet rundt herhjemme med et lommetørklæde bundet op til næsen (næsten). Jeg er stadig forkølet, men det er jo i vore dage ikke en dødbringende sygdom, såfremt man ellers er sund og rask,- altså når man ikke lige er snottet..øøøhhh.. så der er store forventninger om, at jeg meget snart er 100% mig selv igen. Jeg har trævlet et par strømper op som jeg havde påbegyndt, da de var dumme i alle henseender, så nu er jeg startet på nogle ganske almindelige uden nogen dikkedarer. Så kan det måske være gennembruddet til min strikkelyst? Ungerne går heldigvis og tilsyneladende fri for forkølelse. Sara er næsten daglig i det udendørs kommunale svømmebad, og vi håber, at vejret i Danmark arter sig til sommer, så hun og Laura kan komme ud og bade- rigtigt! Der er kun 16 dage tilbage.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tak for din kommentar.
Jeg er altid glad for at få respons og tilbagemelding.