Ny taske
Jeg havde idag en aftale med en mand, der skulle hente nogle varer i Røde Kors, men jeg nåede ikke at smække døren hårdt nok i efter mig, for det strømmede ind med mennesker, så jeg satte mig til at sy en taske, og overlod betjeningen til Lena, der fejlagtigt/godtroende var gået med mig. Hun kom på arbejde, den stakkel, men hun tog det nu i godt humør, heldigvis. Da jeg kom hjem, havde jeg fået smag for at sy taske, så jeg syede også en til mig selv. Det blev lidt sød. Klappen foran består af en baglomme fra et par cowboybukser og selve tasken er lavet af buksebenet. Den har en indvendig lomme til mobiltelefon eller pung ud over det store rum, og så er den med velcro-lukning. Det er igrunden lidt pudsigt, at der bliver taget billeder af byen i solskin- af flotte velnærede hunde, af mælkebøtter, der lyser gult i solskin, af små rundkindede eskimo-drenge, der smiler, mens de leger med en træbåd i en vandpyt og alt sådan noget. (Luk øjnene, så kan du sikkert se, hvad jeg mener?Vi har alle set de billeder, har vi ikke?) Derfor tog jeg nogle billeder i aften, da vi kørte på dumpen og tømte bilen for affald. Kønt er det ikke, men farvestrålende i den silende regn. Dog kan det virke meget inspirerende at tage en tur ud på dumpen og se de mange farver og former, hvis man bare husker at holde vinduet lukket! Det er måske grænsende sig til det sygelige, at finde en dump inspirende, men ikke desto mindre...Man kan hverken se regnen eller den storm af en pelikan, der suser og rusker derude lige nu,-men tro mig! Der er dårligt vejr. Kirkegården, så også trist og trøstesløs ud. Men de døde ligger da iblandt os andre, der ikke er døde endnu, så de ikke bliver ensomme eller keder sig i de andre dødes selskab. Gad vide om alle de mange tusinder, og atter tusinder plastikblomster ikke forurener jorden på kirkegården med alle de forskellige blødgøringsmidler, farvestoffer og skidt man man bruger for at skabe en blomst i plastik?? Ikke at de, som ligger der, tager skade af det, men alligevel?? (Er det for grotesk en tanke?) Under alle omstændigheder: Godt man ikke ligger der nu, men kan nøjes med at ligge sig ind i sin varme seng med fødderne puttet ind imellem mandens ben! Hmmm.... Hovedvejen var blottet for aktivitet, bortset fra den enlige taxa, der kørte afsted i susende fart, overskridende alle fartbegrænsninger; sikkert med en passager, der havde været ovre i Centrum-kiosken, for at leje en volds-dvd, at falde til ro på og trøste sig over vejret med, for tv-programmet er ligeså trøstesløst som vejret. Bolig-blokkene fra slutningen af '60-erne/starten af '70-erne, ser lige trøstesløse ud uanset vejret. De har ellers lige fået noget overflade-makeup, som de har kaldt total-renovation, men det var tilsyneladende hverken vand-eller vindfast. De har fået nye dyre altaner og nye køkkener, men de gamle vinduer sidder stadig i, og der er vist ingen planer om at skifte dem ud. Fik jeg sagt min mening om dét?? Det jeg kan se, fra vores indkørsel, når jeg kikker mod nord, er mine forældres hus. De flager idag, for min mors tante Emilie fylder 90 år. Det er altså en høj alder, for en kvinde, der har født lidt under 10 børn. Selv udsigten over "Paaraarsuk" og over mod "Præstefjeldet", ser mindre spændende ud i et vejr som idag, så det er godt, at jeg snart kan smutte ind under min dyne med et nyt ugeblad, velvidende at jeg kan sove længe i morgen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Tak for din kommentar.
Jeg er altid glad for at få respons og tilbagemelding.