Stress og jag i en ferietid!

Er det godt eller skidt ikke at have tid til at skrive dagbog? Min oprindelige mening med min blog var, at jeg skulle vise mit håndarbejde frem, og at den skulle være supplement til min hjemmeside,men min succes indenfor strikning er stærkt begrænset for tiden, og min tro på medgang indenfor strikningens kunst, daler støt. Men det har været godt at kunne nedfælde sine tanker og oplevelser og vedhæfte et billede efter dagen, der gik, så bloggen er blevet til min dagbog på nettet. Kunne jeg så ikke bare tage og skrive et par linier i word og gemme det til mig selv. Hvad er det for en ekshibitionisme, der gør, at jeg partout skal udgive det, så selv en sagesløs thailænder eller japaner, skal kunne sidde uforstående og læse med i mine ligegyldigheder?? Tja.. men..jeg sad og skimmede de indlæg jeg har skrevet de sidste par måneder, og det er tankevækkende med alle de ting man lynhurtigt glemmer. Det er hverdags-begivenheder, og måske uden betydning i den store sammenhæng,, men det er jo dét livet består mest af: hverdag. Jeg håber, at jeg kan holde mig selv i ørerne og blogge jævnligt, selv når nyhedens interesse for bloggen har lagt sig igen. For min egen skyld! For jeg synes selv, det er sjovt, at kikke lidt tilbage og se, hvad vi har fået dagene til at gå med. Indlæggene bringer stemningen fra lige netop den dag op igen. Jeg kan på min tæller se, at der er andre end mig og min allernærmeste familie, der læser med, og det er da sjovt at dele sin hverdag med andre, selvom jeg ikke ved hvem I er. Giv endelig lyd fra jer, hvis I har respons på noget af det jeg lukker ud.

I går fik jeg ryddet heeeelt vildt op i Jans tøjskab. Jeg strøg alle hans (14) skjorter. Jeg bryder mig i virkeligheden ikke om at marathon-stryge, men mens jeg gjorde det tænkte jeg på at der jo findes mange forskellige måder at vise omsorg for hianden på, og det var da én af måderne, syntes jeg. At han kan gå direkte ind i sit skab og hive en ren, nystrøgen skjorte ud og i øvrigt glæde sig over at alt tøjet er lagt sirligt sammen. Måske vil nogen mene, at det er småting, men hjemme hos os, er det Jan, der står for tøjvask og deraf følgende læggen sammen og vasketøjets videre transport ind i hver vores respektive tøjskabe. Derimod er det vores eget ansvar - også børnene, at holde skabet ryddeligt. Tilgengæld står jeg for madlavning både til hverdag og fest, og det overordnede ansvar for rengøring mm. Jo, vi holder stædigt fast ved de gamle kønsrollemønstre eller er det nu bare for at få tingene til at glide i en travl, og nogen gange hæsblæsende hverdag, at vi påtager os det, vi nu engang er bedst til?? Men i denne uge har jeg stået for både tøjvask, indkøb, rengøring, børnepasning, og madlavning, da jeg jo har ferie og Jan stadig arbejder. Derudover fik jeg vasket køleskabet rent og vasket uendelige bunker tøj- uendelige, for der er næsten lige så meget tilbage at vaske, som da jeg startede. Øv-ting, for det kan ikke ses nogen steder, at tingene er gjort. Gad vide om jeg får tømt vasketøjskurven, inden jeg letter med Dash-en?

Der er tåget, og jeg er træt af, at der er koldt og klamt. Der er iflg. forskellige pålidelige kilder blæsende og regnfuldt, koldt og ikke særligt sommerligt i Danmark, så jeg håber, at I i Danmark får rettet op på forholdene inden jeg kommer. Jeg kunne godt tænke mig varme og sol, og ikke får meget blæst. Et par enkelte regnvejrsdage kan godt passes ind, og gerne hvis der følger lyn og torden med, så pigerne kan opleve det også, men gør det kort! Jeg glæder mig til at se noget andet, opleve noget andet og ikke mindst til at se svigerfamilien.

(Mine nætter går med læsning: "Mænd, der hader kvinder" Kan varmt anbefales! Ikke at hade kvinder, men at læse bogen.)