torsdag den 7. juni 2007

070607

Igrunden en fed dato:07 06 07, tænkte jeg!! Den burde vel i grunden fejres!! Eller var det bare fordi, Jan skulle spise på arbejde idag, og Lena er alene for tiden? Under alle omstændigheder tog vi på Misigisaq os fire piger :Laura, Lena, Sara og mig. Bagefter kørte vi rundt i byen og kikkede. Det var for kedeligt bare at tage hjem. Der ER så rodet hjemme for tiden, synes jeg. Og man slæber sand med ind, så det er et helt under at beton-centralen endnu ikke har ringet for at købe lidt sand til deres cementblander. Det var en hyggelig aften, og nu keder jeg mig, selvom jeg burde tømme opvaskemaskinen, rydde op i stuen, feje gulvet og være praktisk. Måske er det en oversprings-handling, at jeg keder mig?? Ihvertfald gider jeg ikke! Min krop skriger NEJ,NEJ! og man skal jo lytte til sin krop, når det gælder sådan noget..Vi havde en hyggelig aften. Jeg gider ikke med bukket nakke, slæbe mig gennem huset, trækkende på en Nilfisk; støveklud i den ene hånd,en spand i den anden hånd, og tankerne snøret ind til en lille, grå, fnidret støvbold! Nej! Ikke i dag. Det bliver dårligt vejr i weekenden iflg. vejrudsigten, så der skulle da være rig mulighed for at polere hjemmet med ajax og rengøringsmidler. Lige nu blæser der godt derude, og bølgerne slår højt op omkring klipperne. Godt vi kom afsted i nat.Jo, så har jeg faktisk også kastet mig over strømpestrikning...mest fordi mine større projekter går i knude for mig. Men jeg har set et par fede sandaler, (klik på linket og se dem)som jeg nok aldrig kommer til at eje...jeg vil hellere eje disse, i "Kisumu Sort, (for jeg har købt skoene sidste forår, og de er bare det fedeste, jeg har købt til mig selv og min krop), men derfor kunne jeg jo godt strikke et par fodformede (YES! De er fodformet højre/venstre) kiksede, kitchede og lidt bøvede (men sikkert praktiske) strømper til dem?! Jeg skal lige have lukket dem af på en anden måde, så de ikke bliver så firkantede. Jeg lukkede af med maskesting og syntes jeg var smart..hmm, og hvis jeg skal være ærlig (?), er de faktisk fede at have på. Der skal lige hækles en snor til at binde om anklen, som pynt. Jeg har strikket hulrækker ind til det samme. Jeg arbejder videre med min abesok (som jeg kalder det i mit altid larmende sind)

1 kommentar:

  1. Tak for synet. Sikke nogle abe-sokker....for ikke at snakke om landskabet. Hvor er det smukt!! Men tanken om hvor koldt der kan være på Grønland..uhada!:-) Var også inde omkring din hjemmeside..du skal nok få spindingen lært, også selv om det bare er med uld, og ikke moskus!*GRIN* Og for øvrigt...070607...selvfølgelig er det et lykke tal...for jeg blev 40 den dag...! Hihi. Og du er slet ikke dårlig til at strikke...så spring du bare ud i noget avanceret hvis du har lyst. Der er jo som regel hjælp at hente, hvis det er!!:-)

    SvarSlet

Tak for din kommentar.
Jeg er altid glad for at få respons og tilbagemelding.