lørdag den 2. oktober 2010

Langt væk

Det var i dag farmor blev begravet.

Hun blev begravet kl 11 dansk tid og Laura, Sara og jeg besluttede os sammen for, at stå op kl lidt i syv.. altså lidt i 11 dansk tid, tage på vores kirkegård og tænde et lys hver.

Det var tus-mørke, da vi forlod hjemmet og da vi tændte vores stearinlys på kirkegården.

morgen 

Vi sad i stilhed, snakkede lidt om farmor, om begravelsen, der fandt sted i Danmark på samme tid og fældede en stille tåre og sad lidt i stilhed igen.

lys

Jeg havde måske frygtet lidt, at det ville være ekstra hårdt i dag, men det var faktisk hyggeligt at sidde på kirkegården og mindes.

trelys

Bedre end, hvis vi bare havde siddet hjemme eller værre: sovet fra det.

Vi sad der i lidt over en time, gik en tur rundt i hele kirkegården og så dagen gry i de smukkeste røde farver,

morgenrød

kørte ned og købte morgenbrød og tog hjem til mine forældre, der havde dækket et lækkert morgenbord til os.

Min søster, der bor i Ålborg og som tog med til begravelsen på egne og måske især mine vegne, var så sød, at ville læse en hilsen op til farmor fra os.

Så selvom vi var langt væk, føler jeg, at vi alligevel har været lidt med.

En lillebitte smule.

Min farbror, som bor i Frederikshavn var også med og tog nogle billeder, som han i eftermiddag sendte os.

Jeg kan se, at farmor fik en smuk begravelse med masser af blomster. Det glæder mig.

 

Midt eftermiddag måtte jeg se til hundene og der var nok at se til i dag.

Hver og een havde væltet deres vand-baljer, så jeg måtte gå mange, mange gange frem og tilbage med en spand i hver hånd for at få dem fyldt op igen.

Halvvejs færdig og godt mør i underarmene- og en smule uopmærksom, fik jeg skræmt en af hundene med mine vandspande, som kvitterede med at løbe et par omgange rundt om mig med sin kæde.

Jeg faldt til jorden med et gevaldigt brag.

Behøver jeg at udpensle, at hundene altså ikke skider et bestemt sted, men overalt..

O V E R A L T.

Kæden rundt om benet blev strammet yderligere, da jeg råbte mindre fine og stuerene ord efter hunden mens jeg sad i lort.. bogstaveligt talt til navlen og på mystisk vis fattede den pointen og løb, med sin kæde, modsat rundt om mig.

Lykkelig befriet for kæde og hund og på benene igen, kunne jeg konstatere, at jeg også havde slået min hånd og især min lillefinger.

Benet er blåt og ømt, når jeg rører ved det, men allermest øm og såret er min forfængelighed.

Alle på vejen kunne følge min og hundens opvisning fra vejen (der var et løb,- kræftens bekæmpelse, som til fordel for brysterne havde arrangeret et løb, så der var en del tilskuere..) og de har nok haft mere end løbet at fortælle om til eftermiddagskaffen.. hmmmfrrr…)

At jeg oveni er så snot-hamrende forkølet og ser ud som om jeg endnu ikke har vasket mig efter min tur i hømhømmen, gør ikke sagen bedre.

Til aften havde min mor og far endnu engang inviteret til mad og det med hele tre retter mad.  Vi er mætte, trætte efter en lang dag, men pigerne har sagt ja til at passe barn til aften/nat. Jeg skal naturligvis hente dem engang i nat, når de er færdige, men mon ikke et blund i sofahjørnet med strikketøjet hvilende i skødet, kan gøre lidt gavn?!

Tusind tak til min mor og far for at have været der i dag, holdt os med selskab og gjort dagen mindre ensom.

Og naturligvis tak for dejlig mad.

 

P.S Her 16 timer efter, at vi tændte lysene på kirkegården, brænder de endnu.

Det ser smukt ud i nattemørket og glæder os på mystisk vis, at de brænder endnu.

10 kommentarer:

  1. kondolerer.
    dejligt at læse medpå din blog :-)

    SvarSlet
  2. Velbekomme. Selvfølgelig vil vi gerne være dér for jer, for at mindes et dejligt og kært menneske, som vi allesammen holder af.
    KH mor

    SvarSlet
  3. Sikke en smuk måde at mindes farmor på.
    Håber du er kommet dig efter mødet med hundene, og deres efterladenskaber ,)

    Knus Yt.

    SvarSlet
  4. Lys i mørket! En af de smukkeste måder at mindes på. Jeg er sikker på, at jeres tanker blev følt der, hvor de hørte til.

    SvarSlet
  5. Det var så smukt det du havde skrevet,Dudi læste det så smukt så alle sad og græd

    Kh Karoline :)

    SvarSlet
  6. Kære Dorteivalo
    Jeg vil gerne kondolere.
    Det var en rigtig smuk måde du og pigerne fik taget afsked med jeres kære farmor på, selv om I måtte gøre det så langt væk.
    Mange varme tanker fra
    Sonja L.

    SvarSlet
  7. Kondolerer, smuk måde at være med på langdistance. Og hvor jeg dog nyder at læse din blog, så velskrevet, jordnært og levende. Tak for at du deler!

    SvarSlet
  8. Kære Dorthe.
    Smukt med lys i mørket. Og I var jo med - på jeres egen måde.
    Kærlige tanker herfra,
    Dorte

    SvarSlet
  9. Først:
    jeg kondolerer - de varmeste tanker til dine nære og dig selv.

    Kom lige i tanke om denne tekst:
    'Endnu et lys er slukket - endnu et liv er endt.
    Endnu en stjerne er for jer på himlen tændt'

    Ih - det er så livsbekræftende at læse med på din blog.
    Skåret helt til benet:
    så jordnær og reflekterende.
    Og skønt at der følger gode billeder med.

    Jeg kan sagtens sætte mig ind i din stemningsfulde handlemåde, i tiden hvor I har mistet én I alle har kær.

    Tak for billederne fra kirkegården i Sisimiut - det gav mig mulighed for at reflektere over livet... nu da jeg selv har et familiemedlem der er stedt til hvile dér.

    Og til noget helt andet:
    har ofte tænkt på hvad der egentlig er blevet af hestene i Sisimiut - har altid nydt at se billeder af dem og tilhørende skriv.

    SvarSlet
  10. Tak Kirsten og dejligt, at du vil læse med.

    Tak for selskab og deltagelse, mor. Dejligt at have jer omkring.

    Kludemutter: jeg kunne ikke komme i tanke om andre og bedre måder, at mindes farmor på og mindes skulle hun. Hun var et dejligt menneske og at vi ikke kunne deltage til hendes begravelse, pinte mig og pigerne. Det var en god morgen, som vi kan mindes. MHT hundene.. mit ben er dyblilla og min stolthed er stadig lidt såret :-)

    Tak Karoline. I var alle, hver og een i vores tanker.

    Tak Sonja. Alle jeres varme hilsner og dermed også din, varmede virkelig i hjertet.

    Dorit: Tak for dine fine ord. De varmer og glæder

    Dorte H: Kærlige tanker til dig også

    Fugletosse: Mange tak for din dejlige kommentar. Det er dejligt, at du giver dig tid til at skrive tilbage til mig her og du skal vide, at jeg glædes over det. Meget!

    mht hestene: De er her skam endnu.. et eller andet sted i byen. Det er et stykke tid siden jeg sidst så dem. Der er hele seks stk nu.
    Jeg skal fotografere dem til dig, når jeg støder på dem..

    SvarSlet

Tak for din kommentar. Jeg er altid glad for at få respons og tilbagemelding