torsdag den 3. juli 2008

Til himmels

Det første, der altid slår mig, når jeg kommer til Danmark, er skyerne. I Danmark er skyerne fint afrundede, blide, bløde og vat-agtige at se på, og hænger i øvrigt i nogle helt andre højder end derhjemme. Hjemme hos os ser skyerne oftest forblæste, forrevne, faretruende og tynde ud og de hænger over fjeldtoppene og virker uopnåelige på alle måder. Himlen hjemme er faktisk også meget anderledes end her i Danmark, hvor farven oftest ser mere mættet og blå ud. Jeg har aldrig interesseret mig synderligt for meteorologi andet end at jeg sætter stor pris på DMI’s hjemmeside, hvis jeg har planer om at tage ud at sejle eller skal planlægge storvask og deraf følgende tørring af vasketøjet. Men det er pudsigt med de forskellige himler. Jeg er heller ikke synderligt religiøs, men jeg tror da på, at der findes en Gud, og at denne Gud er den samme uanset tro. Der har været mange profeter gennem tiderne, og jeg tror ikke at den ene er bedre eller mere rigtig end den anden, men de har alle (dem jeg har mit ringe kendskab til) opfordret til næstekærlighed og kærlighed til Gud, og det ser jeg ikke noget forkert i. At man rundt om i verden kæmper en stædig og ond kamp for at overbevise hinanden om, at man skal kalde Gud enten det ene eller det andet, kan jeg dog sjældent se noget godt i. Uden nogen sammenligning overhovedet, bliver jeg hjemme af mine børn kaldt for mor, på arbejdet Dorthe Jensen, min søster glemmer tit at jeg ikke længere hedder Johnsen til efternavn, men Jensen, i Nuuk for Dortheivalo, og af offentlige instanser for Dorthe I L Jensen, men indeni er jeg den samme og står for det samme. Og i min barnlige og naive tro, tror jeg det forholder sig på samme måde med Gud. Hvad jeg dog ikke altid tror på, er at vi engang kommer i himlen, når vi dør..eller andre steder hen, men ét er sikkert: hvis jeg har den mindste mulighed for det, vil jeg utroligt gerne booke en plads i himlen over Jylland, hvor skyerne altid ser bløde og blide ud, og hvor afstanden mellem skyerne, som jeg formentlig skal sidde på, er tættere på jorden, end hjemme i Sisimiut, for jeg er så nysgerrig, at jeg gerne vil kunne kaste et blik ned på dem, jeg kender og kunne se, hvad de laver og gerne i solens sidste røde stråler en varm og god sommeraften.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tak for din kommentar. Jeg er altid glad for at få respons og tilbagemelding