lørdag den 23. oktober 2010

Sorte håndledsvarmere i alpakka med perler

Mine andre sorte håndledsvarmere var blevet lidt slappe og måske kunne jeg bare have smidt dem i vaskemaskinen på 60 grader??

De andre er nemlig strikket i strømpegarn og med et helt andet mønster, så du kan nok se, at jeg blev nødt til at lave et par nye??

Jeg har brugt 30 gram drops alpakka, 1500 perler i alt, strikket på pind nr.2 og hæklet musetakker både foroven og forneden, netop for at de ikke skal vende en bestemt vej.

håndledsvarmere1

Jeg trådede først en hel bunke  perler med den fine og uundværlige nål, som jeg har fået af Laila, slog 41 masker op og strikkede akkurat så langt at håndledsvarmerne kunne nå omkring mit håndled, som i mit tilfælde er ca 16 cm.

Der gik 750 perler til en håndledsvarmer.

mønster

Mine håndledsvarmere må ikke blive for slappe og slaskede, for så gider jeg dem ikke.

Jeg har engang lavet en mini-vejledning til at strikke disse håndledsvarmere.

Du finder den lige her.

Og selv om billedet er rystet skal du lige se den på mit håndled, selvom billedet er rystet:

rysteryste

fredag den 22. oktober 2010

Frossen fugt

Jorden er frossen derude.

Der er et fint lag iskrystaller, som danner en hvid kappe, der dækker jord, fjeld og tage.

græsstrå

Når man går helt tæt på og ser det i oktober-solens stråler ligner det små fine sukkerkrystaller.

 rimpåensten

Der er sejlvejr derude.

Den eneste dag, hvor det har set fint ud i hele min efterårsferie.

Men jeg skal til møde her midt på dagen.

Det føles lidt taber-agtigt, men man kan jo heller ikke vinde hver gang.. ahøøøømh- som om!!!

pil

Når mit møde er færdigt, tager Sara og Jan på jagt. Min dag er booket op.

Jeg kan ikke komme med, for jeg har lovet mig selv ud i morgen et par timer.. Jeg må så følge efter, når jeg kan komme afsted med det!

torsdag den 21. oktober 2010

Jubilæumsgave

Du skal lige se, hvad jeg fik i gave i går:

krukke

Alene og kun fordi, at jeg har været trofast i 10 år.

Det er ikke svært, når det er noget så interessant som Grønlands Stenklub.

Den første weekend i november er der sædvanen tro stenmesse og den bliver afholdt her i Sisimiut.

Det glæder jeg mig som sædvanlig til.

1-times kærester

Jan og jeg tog alene ud og spiste sen frokost.

Vi tog på kafé Ukiivik,

kafeukiivik

hvor vi fik en lækker sandwich

sandwich

og en cola zero.

zero

Kærestetid, hvor vi fik en lille time alene i hinandens selskab.

Det sker ikke så tit, så når vi endelig kan, nyder vi det.

I dybden

En sjælden gang.. meget sjælden gang, syn’s jeg at det kunne være sjovt med et micro objektiv.

Nu er det så ikke så tit, at jeg har brug for at micro-fotografere og mit lille coolpix fejler jo ikke noget.. men når man har tid og kan fordybe sig lidt i tingene, er det da sjovt, at kunne gå i detaljer..

Min fars raps, der stadig lyser med de små gule blomster

fuglefrø

Og de andre, som står ved siden af de små gule humørbomber:

endnuetfrø

Og hans kaktus, der står indendøre:

kaktus

hvor der forøvrigt udover min mors sædvanlige og altid forekommende Quality Street

qualitystreet

også var hjembragt en flødeskumskage af deres gæst:

flødeskumskage

Og udenfor deres hus igen var der efterårsfarver at finde endnu:

nedpåjorden

Som jeg dog holder af lige netop den røde farve!

Den arktiske pil så lidt dunet ud:

pil

Hvilket jo er normalt for årstiden.. eller måske unormalt, da den plejer at være dækket af sne på denne årstid…

Udenfor vores eget hus står mine lupiner og ved ikke rigtig, hvad de skal stille op,- skal de springe ud i det eller skal de vente?

lupin

Og forøvrigt læste jeg et sted, at lilla og gul bestemt ikke var farver, der var værd, at sætte sammen.

Fortæl det ikke til min lupin, for jeg synes da, at det ser godt ud med netop de to farver i denne sammenhæng:

lupinfarver

Spyfluerne er ikke så hurtige på vingerne, som når det er rigtigt varmt.

Det er knap koldt heroppe.. lige omkring frysepunktet

flue

spyflue

Nogen har fobi med edderkopper og slanger.

Jeg har det lidt med spyfluer.. badrrrrr!