Husk dig selv på det smukke

 I mit lange, lange fravær herfra, har jeg lært nogle vigtige ting.

Måske ikke sådan livsvigtige, men jeg har for alvor fået gang i min afdøde svigermors gamle rok. 

Jeg spinder på livet løs og jeg får faktisk også strikket af mit eget hjemmespundne uld. 

Det fedeste uld jeg har spundet og strikket af, er vores grønlandske slædehundes uld. Det er vanvittigt varmt og så er det et eller andet skønt over at vide at det er fra vores egne hunde og at det, som de smider af deres underuld, bliver brugt.

Jeg har spundet moskusuld og jeg har spundet købt merino-uld og jeg har sågar spundet det blødeste, blødest uld fra sneharer. 

Jeg fik en del skind af sneharer, som jeg plukkede af og spandt. Det var meget svært, for det er vanvittigt glat, kort og svært at spinde, men det ender med at blive meget blødt og varmt og måske også lidt sart, men det er sjovt.

Mens jeg lærte spinde, lærte jeg også at lytte til bøger og podcast. 

Det åbnede jeg verden for mig, for selvom jeg havde lyttet til bøger indspillet på cd-er og en enkelt bog i ny og næ, så fik det for alvor fat i mig for et par år siden, hvor jeg ikke faldt i søvn eller hvor mine tanker ikke vandrede andre steder hen, når jeg satte en lydbog på.

Jeg fik smag for podcast, men jeg orker stadig kun at lytte til de danske, så jeg ikke skal koncentrere mig for meget om at forstå sproget, men kun skal forholde mig til indholdet.

En af de lydbøger jeg fornyligt hørte var "3 gode ting: Du ser det, du ser efter" af Mikael Kamber indtalt af ham selv.

Jeg er ikke helt klar over, hvorfor den dukkede op som en anbefaling. Den varede 2 timer og 45 minutter så den var hurtigt overstået, men det efterlod nogle tanker, som jeg har tænkt før og som gjorde godt at få genopfrisket, nemlig at huske på det gode og huske på alle de ting, som man kan være taknemlig over og være taknemlig for go minde sig selv om at der altid er noget godt at se tilbage på, når dagen er omme, om det så er at kaffen var varm eller at nogen smilede til dig.

Denne weekend behøvede jeg ikke minde mig selv om at være glad og taknemlig for dagen. 

Det gav sig selv igen og igen og mit hjerte var fyldt med taknemlighed over at jeg bor så fantastisk et sted og har en god mand, at dele det med og at han værdsætter det akkurat lige så meget som jeg gør.

Jeg kunne have ærgret mig over at jeg havde glemt mit fotostativ og derfor ikke på bedste vis kunne fotodokumentere det smukkeste, flotteste og mest fantastiske nordlys, som dansede hen over nattehimlen i går aftes/nat.

Jeg forsøgte at improvisere et stativ med en gammel, stiv bog og en trefod og hvis du bruger fantasien lidt, kan du måske forestillede dig, hvad det var, som vi oplevede?

Jeg kunne lette med min drone og få billeder af fjorden og vores lille plet på jord og jeg kunne også takke for en nat, hvor søvnen for en gang skyld var god, dyb og rigelig. 

Jeg minder mig selv på, at jeg skal huske mit stativ, så jeg ikke står een gang til og får serveret det smukkeste syn som jeg gerne vil fotografere, men jeg så har glemt noget så elementært som mit stativ.

Har du forøvrigt nogle gode lydbogsanbefalinger? (jeg fik mofiboabonnement i julegave)