Søndagsindlæg

Er det to eller tre gange i træk man skal gøre noget for at kunne kalde det en vane?

Det er ihvertfald blevet en tilbagevendende begivenhed, at jeg om søndagen bombarderer dig med tonsvis af billeder.

Jeg kunne også vende det om og sige, at jeg jo ikke har lagt noget ud lørdag og at der i løbet af ugen også er et par smuttere, hvor jeg er tavs, har travlt og ikke giver lyd fra mig.

 

Denne weekend var mindst lige så god som sidste weekend.

Jeg er faktisk blevet noget så forfærdeligt afhængig af disse weekender, for det er i disse dage, at energi bliver hentet og opsamlet til andre dage, som er knap så gode.

 

I fredags var havet for uroligt til, at vi kunne sejle med det tunge læs, som skulle ind til hytten, så vi stod tidligt op lørdag, drak vores morgenkaffe og drog afsted i det smukkeste vejr, hvor solen tittede frem bag fjeldene.

Vi bar vores læs op..d.v.s Jan bar alle plader og jeg gik et par gange efter alt det andet, som forøvrigt også var pænt tungt, dog intet at sammenligne med det, som Jan bar op.

Vi fik det hele stablet pænt og nydeligt og lagt proviant ind i skabe og på hylder og nød vejret, stemningen, stilheden og hinanden.

Jeg skulle lige sidde og se ud af vinduet og pludseligt var jeg faldet i søvn.

Jeg var helt og aldeles væk i næsten en time, men så stod jeg da også op igen til en bid brød og en kop grøn te.

Jan og jeg gik i gang med at bore de huller, som skulle bruges til bardunerne til toilettet, når det engang blev færdig og inden vi fik boret færdig, havde vi set, at min far og mor var på vej.

Når man får gæster byder man velkommen, så Jan og jeg gik begge ned for at tage i mod mine forældre og mens Jan sejlede ud i jollen for at sige hej til dem, lå jeg i grenene og nød fjeldets farver og de store, saftige sortebær.

 

Sortebærrene er blevet omend endnu større end sidste weekend, men jeg har rigeligt i fryseren, så de fik lov at sidde.. dem, som jeg ikke fik spist og der blev spist rigtig mange i løbet af både i går og i dag.

Vel ankommen gik min far straks i gang med at samle lokumsskuret og jeg gav en hjælpende hånd, hvor jeg nu kunne finde ud af det

Og inden aftensmaden stod på bordet, stod dasset færdigt og klar til brug.

 

I morges da jeg kikkede ud af vinduet i hyttens dør, kunne jeg se hyttens skygge og nu også dassets:

 

 

I morges stod vi op i samlet flok og efter morgenmaden, gik Jan og jeg hånd i hånd op i fjeldet for at se efter rensdyr og vi var en lille smule mere seriøse end sidste weekend, men min venstre fod, som har en stor kronisk smerte knyst, har drillet hele ugen og især denne weekend.

Jeg har alle dage gået med fornuftigt fodtøj, men et eller andet med mine hypermobile led i fødder (især venstre)og knæ, til dels mine albuer og resten af armene (især venstre side) gør altså at jeg har en knyste, der værker, smerter og gør det noget nær umuligt for mig, at gå f.eks. på rendyrjagt, da jeg får ondt, ondt,ONDT, men i dag d. 09.09. er det 18 år siden, at Jan og jeg fik vores forlovelses-ring og købte hus sammen og derfor smurte jeg bare foden ind og gik afsted, mens jeg dels ignorede og dels bandede over den trælse smerte i venstre fod.

Vi gik en pæn tur, hvor vi nød alt, hvad vi så og sugede energi til os.

Over os fløj 4 flotte jagt-falke skrigende rundt.

Vi så intet levende udover falkene og nogle ravne, der lavede kolbøtter i luften.. sikkert af glæde over livet?

 

At vi ikke så nogen rensdyr og ikke fik nogen, gør ikke så forfærdeligt meget, for vores frysere er stort set fyldt op og vi skal gerne have lidt plads til noget fisk til vinteren også, så gåturen gjorde godt alligevel og bedre end forventet, for gelen hjalp tilsyneladende og at jeg tænkte over, hvordan jeg satte fødderne (foden) i jorden.

 

Nede ved hytten igen, kunne jeg konstatere at min far vær næsten færdig med den kasse, som jeg mente kunne være god som opbevaringskasse

og jeg bød på pandekager

og mine forældre blev kaldt ind

Og så måtte vi til at tænke på at forlade hyggen, hytten og det gode vejr for at sejle hjem.

Jeg fiskede lidt på hjemvejen og fik nogle torsk (10-15 stk.)

som blev filetteret 

   og lavet til fiskefars.

Videoen er fra sidste år i september, men metoden er stadig den samme.

og jeg stegte nogle fiskefrikadeller, som mine forældre gerne ville hjælpe os med at spise.

Nu er dagen gået og på min nethinde sidder disse billeder:

Håber, at din weekend har været lige så god som min.

 

Vanen tro, får du et billede, som du kan klikke stort og kigge lidt nærmere på, hvis du har lyst?