At slå knuder på sig selv, være flittig og at glæde sig allerede
I går var der isblomster på skråvinduet i soveværelset.
Inden jeg nåede at få samlet mig sammen, finde kameraet frem og tage nogle billeder af de meget fine blomster, havde solens første stråler smeltet kunstværket væk.
I går, efter at have studeret isblomster, drukket morgenkaffe og gået i ring om mig selv,tog vi ud og fiske.
Planen var at fange en kæmpestor helleflynder, men det blev kun til en masse torsk, hvoraf mange af dem blev sat tilbage, hvor de kom fra.
Jeg orkede ikke rigtig at skulle ordne torsk og da helleflynderen ikke ville bide på min fiskekrog, sejlede vi hjem igen.
Tålmodighed er ikke altid een af mine største dyder.
I havn igen, tog vi op til min far, som var igang med at udskifte alle brædderne på sin gangbro og så kunne vi jo passende gøre os lidt nyttige.
Det er hurtigere at gøre et stykke arbejde færdigt, når man er flere om det og minn far har en ret så stor kvote tilgode hos os af hjælp, som han kan benytte sig af, hvis han vil, da han jo har hjulpet os så meget med at få vores lille paradis færdigt og ikke for at være millimeter-demokratisk, men for at vise, hvor højt hjælpen er værdsat, forsøger vi at hjælpe med det vi nu kan hjælpe til med.
Min søster og Johannes havde også været ude og sejle og fanget rigtig mange torsk og så kunne jeg gøre mig lidt nyttig igen ved at hjælpe hende med at ordne deres også og så var dagen ligesom gået over i aften.
Hver morgen, når jeg trækker mørklægningsgardinet op ser jeg denne plante.
Jeg ved ikke, hvad det er for en.
Det er een, som jeg har fået som et lille, skrøbeligt skud i forsommeren og den trives så vældigt i mit soveværelses-vindue og sætter store, mørkegrønne, sundt-udseende blade i et væk, men disse dage kigger jeg lidt ekstra nysgerrigt på de nye skud, som der er to af.
De har i deres iver for at komme frem i verden, viklet sig ind i hinanden og jeg spekulerer på, om de mon selv kan finde ud af at filtre sig ud af hinanden igen, når tid er?
Min flittig-Lise, som jeg fik af min far i foråret, har været knap så flittig i sidste måned, men sådanne perioder, har vi vel alle, bortset fra at min periode med manglende flid har strukket sig over al for lang tid nu.
Flittige Lise er igang med at sætte nye blomster og måske jeg også snart skulle tage mig sammen og være flittig, især med støvsugeren, støvekluden, gulvspanden og skurebørsten, oprydning, skabe-vask og hvad der ellers trænger?
Ikke nu, men snart!
Udenfor ser planterne forøvrigt ikke særligt levende ud mere, men næste år sætter de igen nye, friske og lysegrønne blade og selvom næste år ser langt væk ud, glæder jeg mig allerede.
Smukke billeder af Flittig-Lisen:-)
SvarSletSelvom isblomster er smukke, så længes jeg nu ikke efter dem, men de snakker allerede om nattefrost i Danmark i denne uge - jeg håber det er en fuser.
Isblomster kan være meget flotte og fascinerende, men jeg vil også gerne undvære dem
SletJa, og tusind tak for hjælpen det gik jo meget hurtigere med lidt flere hænder.
SvarSletKH mor
Vi har en del at indhente mht til at give hjælp, så det var så lidt og velbekomme
SletDen øverste blomst ligner umiddelbart en *Julestjerne*
SvarSletKommer der noget hvidt væske fra den, når der nippes et blad ( el. et stk.) af blomsten ?
Er bladene bløde i det ovenpå, eller er de ligesom vokset eller gummiagtige ?
Tak for kikket på din meget særlige og fine blog :o)
Hilsen fra Bente. ( dk )
øøøh, bladene er vist bare ret almindelige, men jeg skal da lige holde øje. Lige nu vil jeg ikke knipse blade af, for så mange er der heller ikke ;-)
SletOg tak for din kommentar og de særligt fine ord til mig