For tidligt

Nu sidder jeg lige så stille og fortryder, at jeg sejlede hjem idag.

Jeg skulle være blevet til i morgen, skulle jeg så!

 

Vejrudsigten for i morgen, så ikke så rar ud i går og vi tænkte, at vi ville være fornuftige og sejlede hjem i eftermiddags, efter en lille gåtur op i fjeldet, hvor der i den grad var afvekslende vejr.

Der var både heftige snebyger, sludbyger, regnbyger, blæsevejr og solskin.

 

Lidt våde blev vi indimellem, men ikke mere end, at det var til at leve  med.

 

Hvad værre var, var at jeg havde glemt at sætte kort i kameraet, men heldigvis (?) havde jeg min mobil med, så lidt billeder kommer der på alligevel.. ikke verdens bedste, men måske man kan ane, hvordan vi har haft det.

 

Vi tog afsted i går ved 18-tiden, hvor bølgerne var pænt store, men ikke værre end at de var til at sejle i, hvis man tog den fra bølgetop til bølgetop og vi kom ind til vores lille private paradis, hvor vi døjede lidt med at få knuden til udhalet fri.. Jan var dog frisk og hoppede i sine waders og steg ud i det kolde, lettere oprørte vand og fik knuden løsnet, så vi kunne fastgøre jollen og så skyndte vi os ellers op i hytten for at komme i læ for den silende regn.

Ovnen blev tændt og der bredte sig en god og dejlig varme i løbet af ganske få minutter, stearinlysene blev tændt og maden blev varmet og hyggen bredte sig som lyn-ild.

Udenfor peb vinden om hjørnerne og jollen gyngede i bølgerne.

 

Der blev meget hurtigt mere mørkt end mørkt, men i stearinlysets og pandelampens skær, strikkede jeg et par omgange på mit strikketøj,

mens jeg nød stilheden, der blev ledsaget af Jans ihærdige snorken.

I morges sov vi ekstra længe, spiste spejlæg og drak skoldhed filterkaffe og drog op, op, op og op.

Som sagt var vejret vægelsindet og kunne ikke beslutte sig.

Vi havde håbet at se rensdyr, men så kun spor og ekskrementer, men harer var der nok af.

 

Jeg vil høfligt lade være med at genfortælle den meget dårlige vittighed, som jeg fyrede af, da Jan bad mig om at skyde den første hare på ca 100 mtr.s afstand og gerne så højt på kroppen, at kødet ikke blev ødelagt.

Kroppen blev overhovedet ikke ødelagt, kan jeg hilse og sige.

For at han ikke skulle tro, at det var rent held, skød jeg lidt senere en mere og for nu at prale åbenlyst, døde den øjeblikkeligt og kødet på kroppen var end ikke i nærheden af at blive ødelagt.

Vi fik 4 harer med hjem og een af dagene skal de grydesteges med god sovs og fint tilbehør.

 

Da vi nåede toppen af “vores” bakke, kunne vi se, at der lå en båd nedenfor og i kikkerten kunne vi se, at det var nogle af vores venner, så vi fik benene på nakken og kom ned til dem, hvor vi kunne spise frokost med dem.

Vi sejlede hjem og det fortryder jeg nu, hvor jeg har tjekket vejrudsigten, for jeg kunne godt have brugt dagen i morgen på at gå op i fjeldet igen og se om der skulle være dukket et enkelt rensdyr op.. bare et enkelt, for jeg har aldrig skudt et rensdyr selv og det kunne jeg godt tænke mig at prøve. (jeg har gået med, været med til at bære, men aldrig selv affyret)

Det er en tilfredsstillelse at skaffe sin mad selv (fisk og kød, i vores tilfælde), når det er vildt og man ved, at dyret har levet godt, frit og ikke er pumpet fuld af kemi og ikke mindst bliver aflivet hurtigt og effektivt.

Som sagt er alle billederne taget med min mobil-telefon og ja! jeg ved godt, at billed-kvaliteten er stærkt dalende her på adressen, men hvis jeg nu lover, at jeg vil gøre noget ved det, vil du så tilgive den ringe kvalitet i dag?

 

Aner du farverne? De er gyldne, røde, orange, varme og meget flotte.