Se selv: Sne

Jeg lovede foto-dokumentation for, at det virkeligt har sneet her i går.

I går morges var der “bare” tungt, gråt og en smule trist og med sne på toppene af fjeldene.

Jeg har de sidste mange år begrædt sommerens endeligt, men i år synes jeg faktisk, at det er endnu værre end det plejer, for der kommer en periode, hvor vi ikke kan komme ud i hytten.

Perioden ligger stadig længere fremme i kalenderen, men sneen på toppen af fjeldene varsler den uden omsvøb.

Perioden er når isen i fjorden ikke er tyk nok at køre snescooter og hundeslæde på, men akkurat er for tyk til at man kan sejle igennem den og nå frem til fristedet/hytten.

 

Når sneen kommer, varsles der også mørke, lange dage og dem har jeg det rigtigt  hårdt med.

Jeg er alt for dårlig til at komme ud og blandt mennesker om vinteren og selvom jeg hvert år tilmelder mig noget aftenskole, formår jeg hvert år, at tilmelde mig de hold, hvor der ikke er tilmeldinger nok til at holdet bliver oprettet.

Om sommeren kommer jeg heller ikke alt for meget ud blandt andre mennesker, men det mærker jeg ikke rigtig, for da er jeg ude og sejle eller på ferie i Danmark hos familie.

Det skulle være næsten lige så usundt som at ryge, ikke at dyrke motion eller være for tyk ikke at dyrke sine sociale relationer eller sagt på en anden måde: “Personer med stærke sociale relationer bliver ikke nær så let syge, og hvis de bliver syge, kommer de sig hurtigere efter deres sygdom og har mindre risiko for at dø tidligt”.

Nu ved jeg jo heller ikke om jeg kommer lettere gennem vinteren og den mørke periode, hvis jeg kommer ud blandt andre mennesker og er social, -for at tvinge sig selv til at være blandt andre mennesker efter en hel dag, hvor man har været omgivet af mennesker, kan til tider virke lidt uoverkommeligt for mig og jeg har et enort stort behov for at være alene med mine tanker en lang stund, hver dag, hvor jeg får samlet tankerne og bevidst keder mig og så er dagen jo faktisk allerede omme.

Terapi-lampen findes snart frem og jeg tror jeg vil finde glasset med D-vitaminer frem inden længe, så hjernen kan snydes til at tro, at der er masser af dagslys.

Terapilampen kan dog ikke snyde min hjerne til at tro, at sneen er væk næste gang jeg træder udenfor døren og det er ikke sneen som sådan, som jeg har imod, men at der bliver så koldt, at fjordene fryser til og at dagene er for korte.

Der er ingen vej udenom.

Vinteren er på vej og den er det hastigt.

Og mens jeg sidder her og klynker over de mørke dage, skal jeg huske mig selv på hyggen, som følger med

og mens jeg sidder her og hælder vand ud af ørerne, skal jeg huske mig selv på at i marts/april/maj har vi den smukkeste årstid, hvor man både kan sejle og køre hundeslæde/snescooter og hvor dagene er tilpas lange

og mens jeg sidder her og begræder at sommeren er væk, skal jeg huske mig selv på, at jeg har haft een af de bedste somre man kan drømme om.

 

 

 

Og jeg kan glæde mig over, at mens jeg keder mig om vinteren i de lange, mørke dage og aftener, får jeg ofte prøvet nogle sjove ideer af, eksperimenteret, leget og se, det er jo meget sjovt!

Holderen er en af de der bøtter med færdig pandekagemels-blanding, hvor man tilsætter vand og vupti har man pandekagedej i hytten, hvor det kan være lidt svært at transportere æg op til i en åben jolle i bølger, som man ikke skal stole 100% på.

Sælskindet er en rest og hele “herligheden” er lavet på øjemål.

Det ville helt klart have klædt det færdige resultat, hvis jeg havde lavet en skabelon og gjort mig lidt umage.. bare lidt.

 

 

I morges nåede jeg lige at se denne sol-opgang:

 

 

og i eftermiddags nåede Jan og jeg lige at se denne jagt-falk, som sad på taget af vores hus

 

I morgen er det fredag og planerne for weekenden lyder på: søvn.

Måske søvn i hytten?

Men det skal være søvn i store, rigelige mængder, for jeg trænger og .. til frisk luft i spandevis, gerne havluft.

Hvad er dine weekend-planer?