Punkterede fordomme?
Der har på P3 været et program i dag hvor fordomme om grønlændere er blevet drøftet, endevendt og diskuteret.
Jeg ville gerne have hørt udsendelsen, men jeg har været til møde på det tidspunkt, hvor udsendelsen kørte.
Da jeg søgte udsendelsen på DR. kom der nogle andre udsendelser frem (nej, jeg hørte dem ikke over nettet, da det ville blive vanvittigt dyrt. Vi betaler det hvide ud af øjnene for internettet) her og her.
Kommentarerne under een af artiklerne/udsendelserne.. altså! Man kan vælge enten at grine eller at græde, for seriøst kan det altså ikke tages som.
Nu lige før, kunne man se og høre (vi kunne så af een eller anden grund ikke høre) Julia Berthelsen og Nukaaka Coster-Waldau i DR1s aftenshowet drøfte det sammen emne og jeg nåede lige at se og høre dem sige farvel med et smil og har har fuld af tillid til, at de gjorde det godt og punkterede nogle af de mange fordomme, der er om grønlændere?!
Selvom min blog ikke fylder alverden derude og ikke har mange hits, mange læsere eller noget som helst, så håber jeg at de få, som kommer forbi denne adresse,får punkteret nogle fordomme (hvis de / du har nogle) om Grønland og grønlændere også?
Jeg tror at I der bor i Grønland er lige så forskellige som mennesker er i resten af verdenen. Er det ikke sådan? Bliv endelig ved med at oplyse mig om DIT Grønland. Nyder det i stor stil :-)
SvarSletkære Dorthe Ivalo
SvarSletI Danmark, især os, der bor tæt på København oplever desværre mest de grønlændere, der ikke er så veltilpassede nede i Danmark. De er ofte dalrende fulde og nogle stakler. Men der er også mange, der klarer skærerne hernede.
Jeg tror desværre det bliver værre endnu, især efter Grønland har indført ikke at undervise grønlandske børn nok i det danske sprog. De grønlanske landsmænd der skal herned og studere får det mere end svært, såfremt de ikke kan begå sig 100 % på dansk. Desværre er grønlandsk et meget svært sprog og ingen eller meget få danskere hernede kan sproget.
Jeg gør en stor indsats for at fortælle om de gange jeg har været i Grønland og berette om, at der i Grønland nok er problemer med druk, men at jeg har på fornemmelsen, at det i Danmark står slemt til også. Vores unge mennesker drikker og bruger rusmidler meget værre end i resten af Europa. Man ser aldrig fulde unge mennesker hverken i Tyskland, Frankrig eller for den sags skyld i New York.
Jeg har besøgt Grønland sammenlagt 7 af 5 omgange og har kun oplevet en meget fuld grønlænder, der tog imod os i Thule.Det var iøvrigt en meget smuk sommernat ved anløb der.
Dem jeg kender, der har været i Grønland opfatter jer også- som jeg - som et venligt og meget imødekommende folk.
Jeg spreder alt, hvad jeg kan, kun gode oplysninger om jer og jeres dejlige land.
Jeg glæder mig hver gang du har skrevet din blog, at læse dine fortællinger og håber jeg kan få endn flere i gang med læsningen, det giver et meget positivt indtryk af dig, din familie, Sisimiut og smukke omegn.
Lad os sammen forsøge at give grønlænderne et bedre immage på den ene eller anden måde med hver vores midler.
kærlig hilsen
jette
Mit kendskab til grønlændere er ikke stort, derfor nyder jeg at læse din blog.
SvarSletJeg kender kun en enkelt, som er halvt grønlænder. Hendes mor var grønlænder og blev gift dansk og hun boede i en lille by ude på landet.
Datteren som jeg kender, er simpelthen et af de sødeste mennesker jeg kender. Vi har spillet håndbold sammen og jeg har aldrig haft andet end godt at sige om hende. Hun er enlig mor og opdrager 2 lige så skønne piger og samtidig læser hun til pædagog - hvilket hendes mor også var. Hun har den skønneste sangstemme og kom langt i tv programmet Danmarks største stemme, Voice sidste år.
Nej, jeg har ingen fordomme og de grønlændere jeg eller har mødt har været venlige og imødekommende.