Gæster i anledning af Jans fødselsdag
Jan (og hans tvillingebror) fyldte 46 i går den 3. marts.. (klokken har slået midnat, så det må være i går).
Min familie kom og fik lidt ferskensuppe, lidt lammekølle med flødekartofler og mormorsalat og en honning-pannakotta med fersken og kunne, hvis de ville slutte af med en "recept”-kage (en slags nougat-lagkage) en almindelig lagkage, boller og æblerkage, som kunne skylles ned med kaffe, hvilket de så alle gjorde.
Jan har klaget over sin mobil et par gange.
Den frøs fast og kunne hverken ringe eller ringes til.
Den har gjort det godt for den er helt tilbage fra 2008. Min mobiltelefon af det akkurat samme mærke og årgang holdt knap så længe, men havde de samme problemer som Jans.
Nu har jeg givet ham en ny mobiltelefon, som han blev glad for.
Den kan noget mere end den nu aflagte.
Vi havde spisende gæster både i formiddags og omkring middagstid.
De fik dog hverken kage, steg eller suppe.
De nøjedes med de frø, som jeg har drysset ud til dem.
Olsen siger, at det er nogle af hans venner, som han tillod sig at invitere i anledning af Jans fødselsdag.
Det skal han jo ikke høre et ondt ord for.
Tværtimod synes jeg jo, at det er betænksomt af ham, at tænke på sine venner i denne kulde.
Lige om lidt, når vi har sovet lidt, står vi nede i kirken.
Sara skal være gudmor og vores grønlænderdragter er lagt frem og klar til at tage på.
Tillykke til din mand og hans bror.
SvarSletLækker menu du atter er mesterkok til.
Kh. Lis
Tak for mad og tak for dejlig mad og kager. Det var en stille og hyggelig fødselsdag - vi skal jo også være friske til morgendagens barnedåb, men I fik da også en billig underholdning- synes jeg.
SvarSletKH mor
Wong Wai:
SvarSlet"Hold da bare...." I er IKKE ældre end den 2. YNGSTE bror HOS MIG.." UPS, hvor bliver tiden af?????
JEG ER ÆLDGAMMEL...... De´t følges IKKE indeni og lige om snart går jeg lige ud til spejlet - for at konstatere ... Æv..?
Lis: pannakottaen vil jeg lege lidt med i fremtiden, for der er godt nok muligheder i den.. også i en mere fedt-venlig udgave
SvarSletMor: Velbekomme
Wong Wai: Du skal for himlens skyld ikke kigge dig i spejlet for at se, hvor gammel du er..spejle er ikke, hvad de har været