Hidsig madlavning

Jeg forbander simpelthen den dag, jeg købte den møgmaskine, hver gang jeg hiver den frem. Hvis jeg har glemt at sætte farten ned eller slukket, begynder den straks at snurre og dreje rundt både med og uden redskaberne, såsnart jeg sætter den i stikket. Farligt, hvis jeg står med mit hår omkring den drejende aksel. Den er svær at gøre ren, og fylder et halvt køkkenskab, samtidig med at den vejer som en drægtig hun-elefant. Næ! Den maskine har jeg aldrig været glad for, og bliver det vist heller aldrig. Dyr, var den også, og den eneste grund til at jeg købte den, var at jeg havde brug for en køkkenmaskine til at hakke al vores rensdyrkød. Knap 3500,- dkk på bud. Vorherrebevaremig! Vi havde på det tidspunkt en håndsvungen gammeldags hakkefidus, som man spænder fast til bordpladen, hvilket vi gjorde med det resultat, at vores køkkenbordplade ligner noget vi har samlet op på dumpen. I panik og frustration, kørte jeg ned i Pisiffik et par dage før Lauras konfirmation, for jeg havde brug for en maskine til at hakke, snitte og blende kager sammen til kaffemikken om lørdagen. En fin, fin lille maskine, som fylder en brøkdel af mit monster af en kitchen aid, men som jeg under ingen omstændigheder kan få til at køre. Den skal vinkles og vrides på bestemte måder før strømmen overhovedet vil løbe gennem tingesten. 999,- hele danske kroner gav jeg for fiaskoen. Blenderen har jeg med megen bøvl og spetakel fået til at virke, men den er altså ikke specielt velegnet til at rive gulerødder med. I aften var mine intensioner fine og flotte. Vi skulle have peberfrugter foret med hakket rensdyrkød blandet med grøntager og couscous og med en anelse reven ost over. De halvdårlige gulerødder, som jeg havde tænkt skulle ledsage peberfrugterne sammen med det italienske brød, skulle rives. Jeg river IKKE 2 kg gulerødder i hånden på et rivejern, nej jeg gør ej. 2 kg. for der skulle også være til madpakkerne i morgen. Jeg baksede stædigt, svedende og med stigende ophidselse med Elektroluxfiaskoen inden jeg måtte kalde på kranen alias Jan, som så hev monster aiden op og den, satte i fine rotationer rundt om ingenting, da jeg satte stikket i. Ophidset på den ufede måde! Jeg næsten hader den maskineog også den anden! Næ! Min mor har nemlig en Kenwood, som har kørt hele min barndom, hele min ungdom og som jeg nu i voksenalderen nogengange låner. Den kører trofast og stabilt, er sikret, så man ikke får sit lange hår snurret rundt om drejende dele ved et uheld og jeg kan ikke ved en fejl komme til at hverken hakke mine fingre til fars eller snitte neglene af. Den er hverken fansy eller ergodynamikmaski, og snobeffekten er vistnok lig nul i disse krisetider?! Dén maskine dur! Om jeg var hidsig, mens jeg spiste? En smule og jeg var svedig, varm og var lang tid om at finde det gode humør frem igen. Pigerne derimod, var i højt humør, for de skulle til deres første træning efter sommerferien. De træner for øjeblikket i skolens aula, da der ikke er andre muligheder i byen. Skole 1’s /Minngortuunnguup atuarfias gymnastiksal er stadig hermetisk lukket pga skimmelsvamp, så klubben tager til takke med næsten igenting og alting. Jeg kørte dem til træning og når jeg nu alligevel var på de kanter, kunne jeg ligeså godt få arbejdet. Jeg knoklede igennem og har nået det første af mange mål som jeg har sat mig for dette halvår på arbejdet (bibl.) Men ser du pludseligt en kitchen aid efterfulgt af en elektrolux-køkkenmaskine komme flyvende ud af mit køkkenvindue, så ved du  hvad menuen består af hjemme hos mig!