Indpakket

Jeg skynder mig at tilstå, at jeg lige nøjagtigt ved hvor mine ben starter og slutter. Og jeg tilstår, at jeg kan mærke dem, hver gang jeg bøjer dem i bestemte vinkler. Jo, jeg har skam glæde af gårsdagens gåtur igen i dag på mere end een måde. Dejligt! Om det var derfor, jeg pakkede rensdyrfarsen ind sammen med hvidløg og porer i butterdej i dag, ved jeg ikke? Der skulle noget kål til og som dessert blendede jeg et par bananer, en håndfuld bløde kiwier, et par æbler, en hel pose blandede skovbær sammen med lidt appelsinjuice og vanilie cheasy-youghurt. Jeg følte, ihvertfald til at starte med, at vi skulle være lidt sunde, men da butterdejen blev rullet ud gik glansen ligesom af, og så kunne vi jo ligeså godt køre linen helt ud… Det vil sige, at vi også fik mere dessert ude hos Lena og Johannes, for der vankede pandekager, som sædvanligt smagte godt. Vi er fuldstændigt og aldeles stoppede og ikke engang strikkepindene kan bevæges nu, så det er bare direkte i seng og godnat. (Kenzo bliver også dagens billede. Han er, ligesom så mange andre, pjattet med Sara. Det er vist gengældt?!)