Hverdags-glimt fra Sisimiut i Grønland
Sara påstod hårdnakket i går aftes, at jeg havde forsøgt at forgive hende med aftensmaden. Hun spiste noget senere end os andre, for hun var i svømmebadet til langt over spisetid. Dét kunne vi ikke forstå for da vi spiste det var det stærkt men absolut og aldeles spiseligt..ja, for ikke at sige godt. Jan ville tjekke hendes påstand, og jeg havde åbenbart lavet aftensmad med en tidsinspillet bombe. Nøøj, hvor var det, i løbet af et par timer, blevet stærkt af chilien og rosépeberet.
Indsendt af Dortheivalo kl. 21.29.00
Velkommen og TAK fordi du kikkede forbi!Denne blog vil indholde lidt om
alt hvad der rører sig i mit liv: hverdagsbeskrivelser, og stemningsbilleder fra mit meget almindelige, -men
gode liv. Den vil hovedsageligt fungere som en dagb(l)og, en scrapb(l)og og som erindrings/-mindeb(l)og. Det er altid hyggeligt at få en hilsen, så hvis du har lyst, må du
gerne sende mig en. Har du også ris eller (især) ros, så er du også velkommen
til at sende mig et par ord på denne mailadresse: dortheivaloljensen @ gmail.com
Hun så altså også sjov ud da hun hoppede rundt i stuen mens hun råbte "Det er stærkt, det er stærkt", og "Laura hold op med at grine"
SvarSletMåske var det også lidt min skyld? Det var jo trods alt mig der forslog hende at komme soya i.. Men soya er da ikke særlig stærkt er det? Nå men hun så ihvertfald sjov ud :)
Det var helt klart din skyld!
SvarSletMen heldigvis gav jeres mordforsøg bagslagxD