Lykønskninger og klokkeblomst i marts
I dag har min yngste søster Dudi, fødselsdag. Det er ikke helt det samme at ønske tillykke over skype-chatten, og jeg ville til enhver tid have foretrukket at kunne give hende et ordentligt kram og fejret hende med kaffe og kage. Kaffen og kagen indtog jeg sammen med Lena (min anden lillesøster/storesøster til min lillesøster) på Kafé Ukiivik, naturligvis med søster-kaffe og after-eight-lagkage. Nu varer det ikke så længe inden Dudi kommer hjem til bryllup. Det bliver godt, for jeg har det allerbedst når begge mine søstre er inden for rækkevidde. Kan du forresten huske at jeg skrev, at jeg havde taget nogle billeder af nogle søde børn, der blev indskrevet til skolen? Jeg må jo ikke offentliggøre billeder med personer på uden deres tilladelse, så jeg valgte at finde forældrene til børnene og give dem billederne af deres børn. (via en usb eller cd) og i dag blev jeg ringet op af en far, der bare lige ville fortælle mig, at han havde indsendt mine billeder af hans søn til KNR.gl.. så kan jeg linke til ihvertfald 3 af billederne: det første, det andet og det tredie, for det må jeg nemlig gerne og endda med tilladelse. Nu kan jeg vise dig, ihvertfald 3. Jeg lovede dig også at du måtte se mit første hækletøj. Opskriften er fra Liselotte, og den er nem at følge, selv for sådan een, som mig, der aldrig har hæklet andet end en vaskeklud. En af mine hækle-kyndige kollegaer kunne dog fortælle mig, at mine fastmasker ikke er de rigtige af slagsen, men hvad gør det? Så ved jeg det til næste gang, for jeg trævler bare ikke op! Så vil jeg hellere hækle en ny i en lige så frisk og fræk farve, som den orange her, som slet ikke kommer til sin (farve-) ret på billedet. Den er ren solskin for øjnene! Den næste skal have den rigtige klokkeblomst-farve: Lilla! Lige nu kører det på slow med en vest-lige-ud-af-hovedet, som overhovedet ikke haster, for vi har gæster fra Danmark, der godt nok flyttede for sig selv i dag, og i dag kom endnu en gæst, der skal deltage i ACR, så du kan nok forestille dig, at vi kan få tiden til at gå. (Solen kastede lige sine sidste stråler på vinduerne på huset overfor på den anden side af gaden. Mågerne varmer deres fødder på de varme skor-sten, og får sig lidt røg. Det kan vi jo alle trænge til! Nu er dagen omme endnu en gang, og sofaen venter trofast, ligesom strikketøjet)
Dejligt at du har kunnet fejre din lillesøsters fødselsdag in absentia- det ser lækkert og hyggeligt ud. Hvor er Klokkeblomst blevet smart. Jeg håber du får fornøjelse af den. Det er en superflot farver som også ville klæde en gammel gråhåret kone på 52 som mig. Det må jeg lige overveje. Så behøver man ikke at bekymre sig over at pindene ryger ud ved transport:)
SvarSletNå, iggu! Hvor er det nogle gode billeder, du har taget af drengen ;-) Og fortsat god dag!
SvarSletI kan bare det der med kaffe-hygge! Her i "syden" er forårssolen forsvundet til fordel for sne og isglatte veje - ÆV! Eller var bremserne på bilen taget af? Altså:en møgmorgen - men fik både børn og bil sikkert igennem.
SvarSletVærre er det med Hvalpsund Bådeværft. Eller Bachs Bådeværft hedder det vist. Det er brændt her i nat og der er IKKE nævnt noget om nogen mennesker der har taget skade. Hvorfor jeg nævner det? Tjoooe, kan huske du kender nogen i Hvalpsund - hvor der ikke var is og sne i morges.
Tak Gitte..jeg forstod ikke rigtig hvad vores farmor skrev, men ud fra din kommentar ved jeg nu hvorfor. Du kan tro, at vi kan hygge..både med og uden kaffe
SvarSlet