Jubii-dag

Det har bare været en god dag! Så er det altså sagt! Og den er ikke engang slut endnu. På arbejdet lå en bog på skrivebordet på biblioteks-kontoret, og forsiden gjorde mig glad: Et billede af Edward Hopper. Det tegnede godt. Så løste jeg lige et problem med vores bibliomatik eller rettere en bog, der har drillet meget, meget længe og pludseligt i dag gik det op for mig, hvordan jeg kunne løse knuden. Jeg var jublende glad og følte at jeg var verdens heldigste og dygtigste person, og med den følelse kunne jeg forlade skolen for i dag. Bilen holdt nede foran Taseralik, som jo er skolens nabo, og efter en pludselig indskydelse, gik jeg ind og ganske rigtigt var Jørgen Chemnitz ved at hænge sine billeder op. (Jeg spurgte og fik lov til at fotografere)Der er fernisering i morgen kl 16, og jeg kan hilse og sige, at kommer I, bliver I ikke skuffet, for de portrætter er bare fantastiske. Som et andet sindsforvirret fan, stilede jeg direkte over til ham og trykkede hans hånd. Han genkendte mig, for jeg har kommenteret flittigt på hans blog, anmodet om hans venskab på Facebook og sendt forventninger afsted om en udstilling her i Sisimiut. Gid jeg havde været journalist og havde kunnet udspørge ham legalt om alt muligt: hvilket kamera bruger du? Hvorfor lige netop portrætter? Hans karriere, hans livretter, hans liv i Nuuk? Hvorfor blogger han ikke videre om livet i Nuuk? Hvorfor, hvorfor, hvorfor?? Jeg tror, han ville være lykkelig over, at jeg ikke er journalist, hvis han vidste, at jeg ville total-udspørge ham og slutte af med at bede om et billede af ham og mig, samt en autograf. Jeg er vild med hans portrætter og hans skrivestil, men det behøver jeg jo ikke fortælle dig, for jeg har skrevet det så mange, mange gange. Men udvidende om de mange spørgsmål jeg kunne have fundet på at stille, og at jeg ville have fundet på flere bare for at holde på ham, gav han mig et kram og et knus på kinden og sagde, at han genkendte mig. For at gøre noget der virkede bare en smule, der virkede anstændigt, fotograferede jeg isen på vinduerne, der tør..bare for at kunne dokumentere, at solen er ved at få lidt magt over de tyndeste lag af is og sne, og det nu går i den rigtige retning..mod sommer og sol og varme.Min dag var gjort! Jeg kørte ud i Lenas hus for at tjekke blomster, varme og hvad man nu tjekker, og kørte lettere euforisk ud ad lufthavnsvejen for at jagte mit held inden det igen forsvandt, og du tror det er løgn, men lige inden jeg krydsede broen så jeg dén! Ørnen, der dykkede ned og tog en edderfugl med sig op og i næsten samme vingeslag slog den sig ned på isen, hvor den straks blev omringet af ravnene, der hellere end gerne ville dele byttet med ørnen. Ravnene, der ellers er store nok, lignede små drenge ved siden af storebror-ørn. Jeg kastede mig ud af bilen, mens jeg skruede zoom-objektivet på kameraet for at få bare noget ud af oplevelsen. Jeg har aldrig oplevet noget lignende. Det var fantastisk! Ørnen fik næsten ikke madro, så den lettede med sit bytte i kløerne og en lang hale af ravne efter sig og forsvandt over på den anden siden bag isfoden. Jeg stod med åben mund og fremstående polypper og kameraet limet foran mit højre øje, mine fingre var fuldstændig frosne, men hvad? Håber du kan fornemme det hele på mine slørede, kornede billeder? Jeg håber at genopleve det hele, pånær de 25 frostgrader dagen startede med, i drømme i nat; både mit møde med Jørgen Chemnitz og ørnen.

I går da jeg fotograferede ørnen, har jeg tabt min ene handske ud af bilen og jeg fandt det midt på lufthavnsvejen idag. Det er da ren Fætter Højben-agtigt. Håber ikke at min kvote er totalt opbrugt for i år nu?