Juledekorationer
At vi ikke kom afsted på rensdyrjagt i samme grad som vi plejer, kan i den grad som vi plejer, mærkes på forskellige områder. Omkring september, plejer jeg normalt at samle enebær-grene, mos, bær, planter og lyng til julens dekorationer, men i år kom jeg ikke afsted, men da jeg ankom til Qaqortoq fik jeg som en ekstra og meget personlig præmie en hel masse enebærgrene af en næsten ukendt mand; Gert Otto Hansen...dvs. jeg har haft stenudstilling med ham et par gange til stenmesser, men han mente, at jeg skulle præmieres ekstra, og sikke en præmie. Jeg er stadig så glad og taknemmelig over, at et for mig, næsten fremmed menneske kan være så omsorgsfuld og betænktsom. Dét ser man ikke så tit, så igår eftermiddags, da jeg traditionen tro lavede juledekorationer lørdagen før 1.adventssøndag, sendte jeg ham taknemmelige tanker og gjorde mig umage med at få dekorationerne flotte. Jeg vil sende ham en tanke eller to gennem hele december, når jeg tænder mine dekorationer eller ser dem, som jeg har lavet til familien, tændt ude hos dem. Jeg lavede en stor til min mor, som plejer at stå på hæderspladsen ved sofabordet. og jeg lavede en lille til min far, som står på køkkenbordet, som de kan have tændt, mens de spiser deres morgen-og aftensmad. Een til Jan; han vil gerne have et kalenderlys, og det står på vores spisebord, og jeg ville have et hvidt kæmpestort kirkelys med guldpynt, som står på vores lille, runde bord og Lena skulle naturligvis også have et til sit sofabord, og Johannes skal have et lille lys i køkkenet, så han kan komme i julestemning, når han laver mad. Der er flere grene, så måske bliver der lavet flere, måske en krans til at hænge op? Hvorfor jeg ikke bruger grangrene? Jeg synes, at det er pænere at bruge landets egne grene, og det drysser ikke nær så meget/holder længere, er lidt tættere og mere kompakte i udtrykket og så plejer det at være så hyggeligt at samle ind om efteråret og mindes gode og stemningsfulde dage. Jeg håber, at der er lys nok til at fotografere resten af dekorationerne i dag, for det var der ikke i går.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Tak for din kommentar.
Jeg er altid glad for at få respons og tilbagemelding.