Puuuuha, endelig endelig fik vi sol, og næsten, men kun næsten sommerstemning. Uden vind, uden slud, men med frost, som bed kærligt i kinder og fingerspidser. De timer, hvor solen gæstede os, drønede Lena og jeg ud i fjeldet..okay, drønede er måske så meget sagt, for vi gik i sne til minimum skridtet, og indimellem var det svært at tage det næste skridt, men vi fik vores grene, som allerede er omsat til en krans til Lena a la min. (Det er min på billedet. Lena har endnu ikke fået sin op at hænge, men sikkert snart)Min krans hænger over sofabordet året rundt med skiftende pynt passende til årstiden. Lige nu er den en lysekrone med prismer i alle skygninger.. om et par uger kommer der røde julekugler i alle mulige størrelser.

Om en godt og vel en halv time sidder vi nede i Taseralik og lytter til Michaela Petri og Lars Hannibal. Mere om det senere.