Ode til FAR

At min fars tre døtre, alle tre mere eller mindre (især mere) lider af et faderkompleks, er ikke nogen større hemmelighed. Vi er alle tre Fars pige på hver vores måde. At have døtre er nok en af de største udfordringer en mand kan få..tror jeg, for næsten alle standarder bliver målt og vejet og sat efter FAR. Det mest normale, tror jeg, er at faderkomplekset mindskes lidt med årene og at synet og opfattelsen af FAR ændres, men i vores tilfælde..no way! Han er stadig The One And Only..men andre kommer da med tiden op på siden af ham..godt nok ganske få, men når det sker, at een og anden pludselig når længere op ad sokkeholderne ad FAR og det kan du nok forstå, ikke siger så lidt endda. Jeg har fx. giftet mig med een af de få, der kan slå's i hartkorn med FAR, og det har jeg ikke fortrudt. Skulle han dog en dag fortryde, at han har giftet sig med mig, og går sin vej, findes der een mere derude, der er værd at nominere til evt. fader-erstatning/ægtemand. Han er godt nok 35-40 år ældre end mig, og elsker sin kone, som han har været gift med mere end en menneskealder. Jan! Du må ikke fortryde! For der findes ikke mange af jeres slags, og de fleste er langt over pensions-alderen...Men ham, den nominerede, har jeg plaget længe, inderligt, stædigt, tiggende, bedende, truende og endnu engang inderligt igennem flere år, og pludseligt i går eftermiddags ringede han på min mobil og præsenterede sig: "Dav, Dorthe..det er din handy-mand." Mig:"hvem????" Nåe.. og han ville såmænd bare vide, hvor lang lysestagen skulle være..bare for en sikkerhedsskyld, for han havde skåret ud og lavet forarbejdet, og lagde så på med ordene: "Du får din stage inden jul" og i dag var dagen før jul, for han ringede og bad mig komme og afhente. (Engang han stod med sin pegefingeren og " når du sejler..sikkerhed..radio..med mere.. og jeg vrængende svarede " Ja far"..blev han så glad, stolt, og smigret...hmm ikke lige hensigten) Om jeg jublede? Det kan du godt nok lige tro! og jeg har givet teaktræet olie, poleret og sat lys i, der blev tændt efter aftensmaden og nydelsen over det fine håndværk og ordene, der fulgte stagen: " Jeg laver kun den ene og kun fordi, det er dig!" ekkoer stadig frydefuldt og sukkersødt i mine ører, og mon ikke de vil gøre det, hver gang jeg tænder de tolv fyrfadslys, der stagen kan rumme. (Stagemageren har stemplet "12 apostle" i bunden..fordi han syntes det var sjovt) Han ved det ikke, og jeg fortæller ham det ikke, men FAR er stadig den bedste, den stærkeste, den klogeste og den dygtigste...men nej, hvor er jeg glad for min nye stage.. lavet liiige akkurat efter mit hoved. (min mor er noget ganske specielt..kan du nok regne ud, for ellers havde min far jo ikke...eller var det forresten omvendt?) FARfar..kan du regne ud, hvorfor vi har været hernede i dag? Og som du kan se, sner det stadig..

P.S Laura og Sara synes jeg er godt tosset, at jeg ikke kan se, at netop DERES FAR er den bedste, klogste og stærkeste..og ikke min