Dyreliv og fløjtespil
Jeg lovede at fortælle om aftenens koncert i går, men hvad kan man næsten sige andet end at det var verdensklasse og uden sammeligning. Jeg vil også tilføje at der er laaaangt fra min elskede cd med "den danske mafia", men måske ikke så langt fra min lige så elskede samling og ofte hørte "Adiemus" , men jeg lytter jo også til alt det indimellem, og når min klasse arbejder selvstændigt med skriftlige opgaver, spiller jeg meditationsmusik lavt i baggrunden og har stearinlys tændt. Når jeg en sjælden gang glemmer meditationsmusikken, husker mine elever (spec. kl) selv på det. Det var bestemt ikke de toner der lød, da jeg startede og de kun lyttede til rap, hård metal og andet ungdommeligt. Men Michala og Hanibal er måske værd at tage med i klassen engang??! MEN hvad der fik mig op at ringe i går, var at der rundt om hele vores hus og endda klods op ad vores hus, var harespor og lort. I dag, i den nyfaldne sne, er der igen harespor, og jeg håber at se den. Vores naboer til begge sider havde set den drøne omkring vores hus, og den har siddet nede foran een af vores vinduer og puttet sig. I går fløj en stor, gammel havørn tæt forbi bilruden, da Lena og jeg var ude for at hente grene, og i dag nåede jeg endda at få kameraet op af rygsækkens dyb og forevige jagtfalken, der sad på lygtepælen og så flot ud. Jo, der er dyr omkring os og jeg nyder det.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Tak for din kommentar.
Jeg er altid glad for at få respons og tilbagemelding.