Hvis jeg nu havde været rigtig ond i sulet, var det her indlæg nok og med stor sandsynlighed røget over på den anden blog, men stemningen vendte inde i mit hoved, da jeg forsøgte at finde trøst og opbakning hos mine kollegaer i går ved frokostbordet. Jeg var på brædtet/ det lokale kød/fisk/proviant-marked for at købe noget tørret rensdyrkød og nogle friskfangede laks. Der stod en ældre dame foran mig, og vi ved begge hvem hinanden er, så det var et totalt overraskelsesangreb..... Hun skulle have noget rensdyrsuppekød, og havde valgt sig noget hoftestykke, altså et stort stykke ben med noget kød på, men prisen huede hende ikke. Hun forsøgte at få prisen sat ned, men der var allerede rabat på det, så ekspedienten afslog bestemt, men venligt. Hun klagede sig over sin lillebitte folkepension, der ikke rakte nogen steder hen, men det kunne ekspedienten ikke rigtigt gøre noget ved. Han ventede tålmodigt og tavst på at hun skulle få brokket sig færdig, men det ophidsede hende tilsyneladende at der ikke var nogen hjælp at hente. Jeg stod tavst og ventede på at det blev min tur, mens jeg tænkte på, at det også er for galt, at folkepensionister heroppe (og andre steder i verden) har for lidt penge at gøre godt med, og stod faktisk og sank hen i mine egne politisk korrekte tanker, indtil jeg opdagede at det var min tur til at stå for skud. At det var mig og ikke nogen som helst andre, der blev hentydet til, kan jeg garantere, da der ikke var andre i "forretningen".

"Ja, så er der jo de unge mennesker, der sagtens kan forsørge sig selv, og selv kan fange noget, der står her og skal handle. De burde betale meget, meget mere end os. Bare fordi de er dansk gift, har en dansk mand med mange penge...bla bla bla bla.."

Hmmm.. jeg tænkte mig om for en gangs skyld, og forholdt mig tavst, og især fordi ekspedienten sendte mig et lidt spøjst smil og et skælmsk blik, hvorefter han afbrød den hurtige, høje og godt-trælse talestrøm med:" Vil du købe kødet eller skal jeg lægge det tilbage for dig?" hvor budskabet om "Så hold da din kæft" ikke var til at misforstå. Hun betalte iøvrigt og skyndte sig ud af forretningen. Jeg tænkte mine (onde) tanker, men ville da lige høre mine kollegaers syn på sagen næste dag. 1. Jeg kunne blive skilt og gifte mig med en mand, der ikke var dansk. 2. Jeg skulle dele ud af min formue til pensionisterne (hvilken formue??) 3. Jeg skulle tage ud og fange fisk, rensdyr osv som jeg delte gavmildt ud af til pensionister 4. jeg skulle stille op til valg og gøre noget ved folkepensionen 5. Hun var hemmeligt forelsket i min rige, danske mand (hvem?) 6. Jeg skulle have vappet hende en med hendes kødsuppe-knogle og løbet min vej.. der var mange, mange andre forslag og jeg kom sådan til at grine, selvom det faktisk er et alvorligt emne om rascisme og kulturelle mindreværdskomplekser, manglende pli og opdragelse. Næ nej, rascisme findes overalt og mange udgaver og udformninger, og heldigvis fik jeg taget den giftige brod ud ved hjælp af mine grønlandske OG danske kollegaer denne gang og den sårende gift nåede ikke ud til hver en celle i mig denne gang. ØV, hvor må hun have haft en træls dag, og ØV, hvor hun lige nåede at give mig een, men hurra for at jeg fik reddet min, Håber at hun fik reddet sin, den sure, rascistiske mokke :-O