Tvangsarbejde

...det foregår stadig i vore dage omend i en noget mere fredelig forstand. Jan har været på tvangsarbejde i lystbådeklubben hele dagen i dag. Det har vist været hyggeligt at gå og arbejde med noget fysisk ;trække, skubbe og binde knuder blandet med noget almindeligt mandfolkehørm. Alle medlemmer skal arbejde 8 timer enten i forårssæsonen eller om efteråret med at sætte broerne i eller tage dem op. Naturligvis, havde jeg nær sagt, bliver der især mellem tvillingerne (Jan og Jesper) grund til en masse drillerier, om hvorvidt den ene eller anden rent faktisk laver noget, eller om hvor meget kaffe, der bliver indtaget.

Jeg kan desværre ikke med billeder dokumentere, at Jan lavede noget, men I må så tro på mit ord, at jeg så ham lave noget.

Pigerne passede deres taekwon-do træning, så de har også bidreaget til familiens samlede energi udfoldelse idag.

Jeg kan desværre ikke prale af, at have lavet noget som helst fornuftigt. Jeg har været ovre i min far og mors vinterhave, men idag kunne jeg holde mig fra farlige kalorier. Tilgengæld var jeg udsat for det årlige, og næsten (sundheds-)farlige praleri fra min fars side. Hans kaktus har med at blomstre helt vildt på denne årstid, og som nogen af jer måske kan huske, har jeg en svaghed for kaktus, men der gik desværre uldlus i min meget store samling som så måtte aflives. Nu har jeg kun en lille bitte ynkelig samling tilbage, samt mine store formklippede paradis-træer, og andre ubetydelige sukkulenter.

Det skal dog ikke afholde mig fra at vise min fars kaktus.

Jeg fik også bevæget min lade krop halvvejs igennem byen, for at gå Jan i møde, og jeg følger naturligvis, ligesom resten af byen, byggeriet af vores kommende kulturhus, som jeg har forventninger til med flotte udstillinger og spændende koncerter o.lign. Måske der ligefrem vil være udstillinger med forskelligt håndarbejde?? Jeg håber, at det bliver et sted, hvor vi kan hente inspiration og lade vores slunkne intellekt op?!

Læg lige mærke til, at "spejder-søen" stadig ikke er tøet op. Vi skriver d. 26 maj og det er så koldt, så koldt-ØV! Farmor og farfar sendte en sms med noget om tomater og agurker, der blomstrer... Jeg ville hellere se på blomstrende tomater end søer, der ikke vil tø op og en sommer, der tilsyneladende har glemt vores by og vores længsel efter den. Her til aften, besluttede vi os (endnu engang) for at køre en lille aftentur ud mod lufthavnen, og ville så hente lidt elvvand. Hele vinteren igennem, har der været et lille hul ned til det rindende vand, så man kunne hente vandet op i en medbragt vanddunk. Nu hvor sneen smelter (nogen steder tilsyneladende) bruser elven godt og grundigt under sneen og isen, og det er koldt. Vandet smager lidt bedre, da det ikke er tilsat klor. Tilgengæld får man både lidt jord og andet godt med..Vi håber på at det er sundt?! Vi skulle efter sigende have noget af verdens reneste vand, så det er jo bare om at drikke det ;-) Pigerne var naturligvis med.

Sara er så vild med at køre i bil, at jeg tror hun lider af auto-mani. Det må det hedde?!.

Heroppe er det voldsomt moderne med kæmpestore mørke og helst sorte solbriller, der dækker det meste af ansigtet, så sådanne nogle har Sara naturligvis fået overtalt Jan til at købe til sig.

Laura Derimod har fået nye briller med styrke i vinter og der har overhovedet ikke været problemer med at få hende til at bruge dem. Hun vil dog meget gerne have nogle solbriller med styrke også. Nu må jeg vist hellere stoppe for i dag...for der kan da vist ikke koges mere suppe på så intetsigende en dag.