Kom maj du søde milde!!!???
Det er altså lige til at blive mærkelig i hovedet af!! Vi skriver d. 20. maj, og jeg gentager MAJ, og så vågnede vi igen op til dette! Dog stormede/blæste det ikke lige som igår, så der er da små fremskridt...Er det den globale opvarmning, der er skyld i dette rod?
Hmm.. vi skulle måske bare have ladet julestjernen hænge, for så havde stemningen været perfekt.
Man (jeg) kan ikke finde på andet at bruge dagen til, end at få færdiggjort rengøringen fra igår.
Måske skulle jeg forsøge, at kigge lidt på mit strikketøj senere på dagen, og har iøvrigt også en del reparations-arbejde for symaskinen, så det er ikke fordi jeg mangler ting, at foretage mig, men lad os dog snart få lidt varme og lidt sol!
uha, jeg fryser bare ved at se billedet! vi har heller ikke rigtig fået foråret endnu, men så slemt er det dog ikke!
SvarSletkh.fra Island
Frida
Vildt at se på - især når det har været lunt her - omkring 20 grader og jeg har gravet ud til køkkenhave - det er vidst ved at være på høje tid at få frø og kartofler i jorden...... Håber foråret snart indfinder sig nordpå.
SvarSletKristine