Dagen før..

Imorgen rejser onkel Bjarne tilbage til Danmark. Han skal ned til varme og sol..forhåbentligt, for her i Sisimiut, er der ikke møj varme. Det sne, der faldt i morges havde ikke megen vilje til at blive liggende, hvor det faldt, og det passer os da også meget fint, for det kan ikke bruges til noget som helst seriøst:hverken hundeslædekørsel, snescooterkørsel, ikke engang en snemand, kan der stables på benene af det våde, tunge og sjaskede sne. (her sidder brødrene Johnsen - nej, ikke Olsen, men Johnsen i den kalorieindtagende vinterhave.. Måske er det vinterhavens skyld??)

Nu længes vi efter sejlturene, hvor vi får sol på de blege fregner og varme i de vinterkolde sjæle. Til trods for det humør-dræbende vejr, vi stod op til i morges, fik vi brugt dagen rimeligt fornuftigt, hvis vi ser (meget) bort fra alle de tomme kalorier vi har indtaget i dagens løb.

Vi endte i min far og mors vinterhave, hvor der blev drukket kaffe og spist både hindbærsnitter og flødeskumskage, efter at vi havde været i butikken efter en ny skurebørste på skaft. Ja, ja; vi havde besluttet at vaske gulvet, som vi påbegyndte igår, færdigt. Efter de samvittighedsløse kalorier, vaskede vi gulvet og bestilte så bord på "Misigisaq"/kineseren, hvor vi spiste sammen med min far og mor, onkel Bjarne og Lena.

Det var hyggeligt, og maden var som sædvanlig god.

Og for 2. gang i dag endte vi så oppe i min far og mors vinterhave, hvor vi sædvanen tro indtog nogle af de sædvanlige kalorier..altså dem, der hverken indeholder vitaminer, mineraler eller fibre. Jo, jo, der skal løbes mange, mange marathoner, hvis de kalorier ikke skal sætte sig oven på de i forvejen siddende.

Hvorfor er det lige, at kalorier smager bedre end vitaminer??

Hvorfor er det lige, at det ikke er vitaminerne og fibrene og alle de sunde ting, der hober sig op og giver gode æblekinder, men de tomme, der sætter sig omkring lår, baller, kinder og under armene..for nu at nævne nogle af de mange steder de onde kalorier sætter sig?? ØV! (Dette er min mor! Hendes kogekunst er farlig og jeg udsender hermed en alvorlig advarsel mod øvrigheden: mavesækken og mundvandet skriger på mere og mere, når hun har lavet mad. Her ser hun meget tænksom ud! Måske spekulerer hun på, hvad hun kan lokke vores viljesvage ganer med næste gang, fnis, fnis) Imorgen er der atter en arbejdsdag. Ved fintælling og godt humør, er der faktisk ikke så mange af dem tilbage, og det kan holde mig oppe de sidste par uger. Det har dette skoleår, været et laaaaaangt sejt træk, synes jeg. Jeg glæder mig sådan til at sidde nede i farmors have og glo op på lammeskyerne på den danske himmel, mens jeg lader tankerne sive ned i græsset, mens jeg tænker på ingenting. Bered dig farfar: jeg svitser måske din græsplæne med de mange dovne tanker?!

Nu er klokken som sædvanlig mange, og det grønlandske arbejdsmarkedet, og skolen/eleverne i særdeleshed kræver friske og rørige medarbejdere, så jeg må heller gøre mit til at niveauet ikke daler.

ÅÅÅh jo, jeg burde tilføje for min glories skyld, at jeg har trukket rundt på en monsterstøvsuger her til aften.. Den suger så man bliver helt tør i ... hjemmet! Det er Lenas megasugende total-roterende anti-støv/husmider/dyrehår Dyson, der næsten kan erstatte en flittig kone. Den larmer næsten ligeså meget som en cementblander fra et middelstort betonanlæg, og man skal stille sig hårdt ovenpå sine gulvbrædder mens man kører det roterende mundstykke rundt på sine gulve og tæpper. Så nu kan jeg vist godt gå i seng og håbe på at søm og skruer stadig sidder forsvarligt, hvor de i sin tid blev banket i huset, og ikke ligger i støvsugerens poseløse mave. Tjek nyhederne i morgen, hvis der intet nyt er på bloggen; det kunne være at vores rene hjem er skvattet sammen omkring en dysonstøvsuger (grrriiiin)?!