1. juni Børnenes internationale dag

Jeg skrev et langt, harmdirrende indlæg om børns vilkår i Grønland, om alkohol-lukninger i vores land, udstedt af hjemmestyret, og med de mange forskellige meninger, det afføder i den grønlandske presse, men valgte at slette hele indlægget igen! Det er almindeligt kendt, at når et samfund drikker sig fra sans og samling, sker der ting og sager i de små hjem, som ikke er til børnenes bedste. Ting, der tager lang tid for børnene at bearbejde, hvis det overhovedet bliver bearbejdet?! Jeg holder min mening for mig selv!

Dog ved jeg, at når børn bliver mødt med kærlighed og respekt for deres person, og giver dem din tid, når man langt.

Har nogen nogensinde spurgt børnene; interviewet dem seriøst om, hvad de mener vil give dem en god, minderig og tryg barndom fyldt med glæde og sorgløshed?

Forleden dag sagde Sara :"Når man siger, at voksne går i barndom, betyder det så, at de morer sig og er glade?". Jeg håber, at det var et udtryk for, at hendes barndom er fyldt med letsind og glæde?

Det bedste vi som voksne kunne gøre, at gøre hver dag til international børnedag. Ikke at give dem en ekstra is, endnu en ting, men give vores børn mere tid, mere kærlighed, vise dem mere respekt, og ikke mindst give dem rum til at nyde deres barndom, så de kan mindes den med glæde og letsind. Det kunne måske mindske nogle af de massive problemer, der findes rundt om i verden med manglende tid, respekt og kærlighed folk og folkeslag imellem.

Måske kunne vi derved, som enkelt-person og som samfund, finde det overskud der skal til, for at hjælpe vores gamle, syge og handicappede?

Jeg ønsker alle børn i verden lykke til på denne dag, og håber og beder for bedre vilkår for jer alle!

Jeg indsætter dette digt, som jeg finder meget, meget smukt, og som jeg læste op til Simons konfirmation. Jeg tror, at det taler for sig selv?!

Forfatter:? Jeg har hørt, at der findes En gammel legende Om hvad der i himlen Hændte. Den siger, at engang Den kære Gud Sagde til englene: Vil I gå Bud? Der er et barn, som skal Fødes på jord Vil I finde en far Og en mor, Som vil elske og pleje Dets krop og dets sjæl: Barnet er svagt, det har Handicap med Så det kræver meget Tålmodighed. I ved, at jeg elsker alt Svagt og småt, Og jeg ønsker, at barnet Skal få det godt, Så de to, der bliver dets Far og mor, Skal virke som mine hænder På jord. Måske vil de først have Svært ved at se, At der kan være mening Med det At barnet ikke kan tumle Og lege Og det kræver så Meget pleje. Men de vil nok efterhånden lære, At det giver kræfter at bære. Guds kærtegn gør under- Tiden ondt, Og medgang alene er Ikke sundt, Men modtar’ de barnet Som gave de to, Så bliver det en kilde til indsigt Og tro, Og så kan det sikkert med Tiden læres At livet er både til at bære Og bæres.

(Jeg kan desværre ikke får digtet til at stå på "digt-manér på denne blog, men digtet kan også læses på min hjemmeside)

Jeg behøver vel ikke fortælle, at jeg elsker disse fem børn af hele mit hjerte??

Gad vide om det fungerer idag??

Som lovet igår, vil jeg da lige forsøge at sætte et billede ind af moskus-trofæet, som Jan hængte op på vores gavl i går. Jan har skudt moskus'en og jeg bar hovedet hjem. Det er efterhånden 7-8-9 år siden, så det er da ikke for tidligt at få det hængt op.

Og I får også lige et billede af citronrouladen. NU må jeg tilbage på min pind, og jeg fortsætter engang iaften igen, hvis systemet ellers virker.

Den er heeeeelt gal med blogger!

Mit indlæg med min kringletop er rykket adskillige dage op og et billede er forsvundet, så jeg er spændt på hvordan dette indlæg vil opføre sig?! Som Christine sagde:" Det er da en helt god gænge I er kommet ind i.." efter at vi sammen igen havde konsumeret en roulade.. Denne gang en citronroulade, som jeg dog fandt lidt for bitter i smagen. De andre kunne heldigvis godt lide den, så der er ingenting tilbage af den....Jeg kan desværre ikke indsætte billeder idag, så I må vente med billeder af både rouladen og det flotte moskustrofæ, Jan omsider har taget sig sammen til at hænge op-ØV!

kringe-top

SÅ tog jeg mig alligevel sammen og fik syet kringe-toppen færdig. Den er lidt træls (for at sige det på jydsk), idet skuldrene på toppen glider op, når man løfter armene, men måske man kan vænne sig til det? Måske skulle man også have en lidt mindre barm, for at den sidder lidt pænere, men den luner dejligt om skuldrene og på ryggen. Jeg håber, at monteringen gjorde noget positivt ved min strikkeblokering, så jeg kan komme lidt igang igen, for det er afslappende og hyggeligt at sidde med noget strikketøj!! Chokoladerouladen med jordbær blev spist meget op (sammen med den, der var mislykket.. takket være Jensen-brødrene) Og mangoen jeg tilføjede, klædte absolut kagen, synes jeg. Imorgen truer en ny dag.. ØV! Men ifølge pålidelige kilder (?)Sara, er der kun 23 skoledage tilbage. Jeg trænger til ferie og til lange stille dage=ferie!!

Skal da lige tilføje....

At Laura havde sendt et indlæg ind til "Olivia" - et rigtigt pigeblad, og mindsanten om ikke hendes indlæg er kommet med den sidste udgivelse. Det er om pinlige hændelser.

Faktisk havde Sara købt bladet, men havde ikke set indlægget, og det var så Ann Kathrine, der ringede fra Nuuk og fortalte os, at det var med. Sjovt!

Mit hjerte altid banker...

Idag hentede vi Silas og Daniel fra børnehave, og tog sammen med dem op på biblioteket. De hyggede sig som altid på biblioteket, og jeg fandt den nye bog af Herbjørg Wassmo, som jeg vil glæde mig til at læse.

Jeg har (så vidt jeg ved) læst alt, hvad hun har skrevet, men den nye bog har anmelderne sablet ned, og givet meget dårlig omtale, så jeg er spændt på, om jeg er enige med dem i deres kritik?!

Jeg fik også lånt det nye "Ingelise" og er lidt spændt på om der er nogen opskrifter, der kan friste mig ud over kanten af blokeringen?

Drengene spiste også pirogger med rensdyrfars-fyld sammen med os, og det var hyggeligt. Sara og Silas pjattede en del, og var synligt glade for at se hinanden igen efter tre uger. Daniel fik et par af Saras gamle solbriller, som hun ikke kan passe mere, og dem insisterede han naturligvis at have på mens han spiste.

Lige nu er jeg igang med at færdiggøre strømper, som jeg desværre ikke havde mere garn til, så den anden strømpe må se anderledes ud end den første! Som I måske kan fornemme ud af vinduet sner og regner det skiftevis og for at det ikke skal være løgn, er det koldt og råt, så man kun har lyst til at lægge under sin dyne og varme sig. ØV! Og de kommende dage har de ikke lovet noget bedre, så det lidt svært at bevare optimismen og håbet om varm sommer. Det eneste, der lige nu kan glæde mig er at myggene endnu ikke er tøet op i de frosne søer-HA! Men udover vejret udenfor mit køkkenvindue, må I da også gerne lægge mærke til, at jeg har plantet min sølle rester af min samling af kaktusser om, så jeg igen har en kaktusfarm/-karm. (Se en anden samling her eller her)

GÆT

...Hvem der kom hjem idag! Det gjorde Silas og Daniel.

Og kan man ikke finde på andet og mere fornuftigt at få sin dag til at gå med, kan man jo trække lidt rundt på Lenas Dyson luksus støvsuger, og fascineres over alt det skidt og møg, støv og hår, der bliver hvirvlet rundt inde i dens gennemsigtige mave, udstillet og vist frem, så man kan græmmes over det skidt man dagligt går rundt i. (forbrugerbladet Tænk, mener noget helt andet end mig om støvsugeren)

Men pudsigt og tankevækkende er det, at jeg ikke har haft nældefeber i over en uge nu, og det til trods for at jeg fx. spiste røget laks i går og også har spist både nødder og rejer. Jeg kan jo ikke lade være med at tænke på om det mon kan være husstøjmider jeg er allergisk overfor og derfor krydsallergerer, når jeg spiser typiske allergi-fremkaldende mad?? Det må jo komme an på en prøve, for Lena kommer på mandag og skal (desværre) have sin støvsuger tilbage. Hviiiiiis ikke lige det var fordi den er så dyr, havde jeg også købt en.

Nå, men tilbage til, hvad man kan få sin dag til at gå med, når man nu har fået en mindre blokering udi strikning og andet kreativt: Man kan bage en roulade: Lenas fantastiske roulade med jordbær... hmmmm (jeg lavede to, Lena, men den første blev lidt alternativ ;-) ) Her ser I så den, jeg både gerne vil spise og vise frem.

Vi tager ned til Jesper og Christine senere i aften og deler med dem., så er vi flere om at dele kalorierne!

Jomfrutur

Sådanne søndage, som søndagen i dag skulle der bare være mange flere af: Vi sov længe, snakkede med farmor og farfar over skype, og var derefter ude og sejle sammen med Jesper. Altså i hver vores fartøjer! Vi skulle naturligvis ud og kikke til vores isfjeld, som har ligget på grund i efterhånden mange uger/måneder, og jeg kan hilse og sige, at det er flot! Her kommer Jesper sejlende imod os.. Vi sejlede ind til strømstedet og fangede nogle enkelte forkølede, halvdeprimerede små-torsk, som Jesper fik med hjem til sin gryde, da vi var inviteret over til min far og mor og spise lækker pinse-middag. Der var en fantastik flot halo-ring rundt om solen, og jeg synes da lige at I skal se det! "En halo er en lysende farvet ring omkring et himmellegeme. En halo kan opstå når solen eller månen lyser gennem et tyndt skylag som består af små iskrystaller. Haloer forekommer ofte sammen med bisole da de to fænomener har en del tilfælles." Fra http://da.wikipedia.org/wiki/Halo Og i TV-2 vejret skriver de således om haloringen:I dag har man ud over Venuspassagen, også kunne se en lysende ring rundt om Solen. Fænomenet er egentlig ganske almindeligt og kaldes en 'Halo'. Ordet stammer fra græsk, hvor det betyder cirkel eller runding. Hvordan dannes en 'Halo'?Hvis der højt oppe i atmosfæren - ofte i 8-10 km's højde, er et jævnt lag af tynde skyer - de såkaldte cirrus- eller cirrostratusskyer, så vil skyernes iskrystaller virke som bittesmå prismer, der bryder og reflekterer Solens lys på en måde så vi ser en smal lysende ring omkring Sol eller Måne. Iskrystallerne i de høje skyer har 6 lige store sider og vinkelrette endeflader. Når lyset går gennem sådan en krystal afbøjes det med en vinkel på enten 22 eller 46°. Det danner en ring med en radius på enten 22 eller 46°. Det mest almindelige er 22°-haloer. Bebuder ofte dårligt vejr. Haloer optræder ofte foran fronter, hvor man har det tynde højtliggende skydække, som kræves for, at man kan se haloen. Derfor siger man også, at når man ser en halo, så kan det være et varsel om, at der er regn på vej. ( http://vejret.tv2.dk/article.php/id-912066.html ) Jamen, så fandt vi ud af det! Der var koldt og lidt råt, og som I sikkert kan fornemme er der masser af sne stadigvæk. Der er kun 5 dage til det er d.01. juni, men det føles overhovedet ikke sådan-øv! Det giver dog nogle flotte kontrastfarver i landskabet med sne, bare fjelde og hvad der ellers måtte titte op. Selvom det har været en forholdsvis begivenhedsrig dag, er det lidt svært at finde passende ord for vores oplevelser, så I må nøjes at kikke på de af mig udvalgte billeder og lade billederne fortælle..

Tvangsarbejde

...det foregår stadig i vore dage omend i en noget mere fredelig forstand. Jan har været på tvangsarbejde i lystbådeklubben hele dagen i dag. Det har vist været hyggeligt at gå og arbejde med noget fysisk ;trække, skubbe og binde knuder blandet med noget almindeligt mandfolkehørm. Alle medlemmer skal arbejde 8 timer enten i forårssæsonen eller om efteråret med at sætte broerne i eller tage dem op. Naturligvis, havde jeg nær sagt, bliver der især mellem tvillingerne (Jan og Jesper) grund til en masse drillerier, om hvorvidt den ene eller anden rent faktisk laver noget, eller om hvor meget kaffe, der bliver indtaget.

Jeg kan desværre ikke med billeder dokumentere, at Jan lavede noget, men I må så tro på mit ord, at jeg så ham lave noget.

Pigerne passede deres taekwon-do træning, så de har også bidreaget til familiens samlede energi udfoldelse idag.

Jeg kan desværre ikke prale af, at have lavet noget som helst fornuftigt. Jeg har været ovre i min far og mors vinterhave, men idag kunne jeg holde mig fra farlige kalorier. Tilgengæld var jeg udsat for det årlige, og næsten (sundheds-)farlige praleri fra min fars side. Hans kaktus har med at blomstre helt vildt på denne årstid, og som nogen af jer måske kan huske, har jeg en svaghed for kaktus, men der gik desværre uldlus i min meget store samling som så måtte aflives. Nu har jeg kun en lille bitte ynkelig samling tilbage, samt mine store formklippede paradis-træer, og andre ubetydelige sukkulenter.

Det skal dog ikke afholde mig fra at vise min fars kaktus.

Jeg fik også bevæget min lade krop halvvejs igennem byen, for at gå Jan i møde, og jeg følger naturligvis, ligesom resten af byen, byggeriet af vores kommende kulturhus, som jeg har forventninger til med flotte udstillinger og spændende koncerter o.lign. Måske der ligefrem vil være udstillinger med forskelligt håndarbejde?? Jeg håber, at det bliver et sted, hvor vi kan hente inspiration og lade vores slunkne intellekt op?!

Læg lige mærke til, at "spejder-søen" stadig ikke er tøet op. Vi skriver d. 26 maj og det er så koldt, så koldt-ØV! Farmor og farfar sendte en sms med noget om tomater og agurker, der blomstrer... Jeg ville hellere se på blomstrende tomater end søer, der ikke vil tø op og en sommer, der tilsyneladende har glemt vores by og vores længsel efter den. Her til aften, besluttede vi os (endnu engang) for at køre en lille aftentur ud mod lufthavnen, og ville så hente lidt elvvand. Hele vinteren igennem, har der været et lille hul ned til det rindende vand, så man kunne hente vandet op i en medbragt vanddunk. Nu hvor sneen smelter (nogen steder tilsyneladende) bruser elven godt og grundigt under sneen og isen, og det er koldt. Vandet smager lidt bedre, da det ikke er tilsat klor. Tilgengæld får man både lidt jord og andet godt med..Vi håber på at det er sundt?! Vi skulle efter sigende have noget af verdens reneste vand, så det er jo bare om at drikke det ;-) Pigerne var naturligvis med.

Sara er så vild med at køre i bil, at jeg tror hun lider af auto-mani. Det må det hedde?!.

Heroppe er det voldsomt moderne med kæmpestore mørke og helst sorte solbriller, der dækker det meste af ansigtet, så sådanne nogle har Sara naturligvis fået overtalt Jan til at købe til sig.

Laura Derimod har fået nye briller med styrke i vinter og der har overhovedet ikke været problemer med at få hende til at bruge dem. Hun vil dog meget gerne have nogle solbriller med styrke også. Nu må jeg vist hellere stoppe for i dag...for der kan da vist ikke koges mere suppe på så intetsigende en dag.

Yes,yes,yes,yes,yes,yes!!!

SE liiiiige her!!! Min elskede lille jolle er kommet i vandet. Hun er jo efterhånden ved at være noget op i årene, så hun har fået en total make-over, så nu er hun fin og nypyntet igen. Hun ligger mellem "Tampax" (Jespers jolle) og min fars m/s "Laura" , så hun ligger ikke alene allerede den første dag/nat. Jeg har ikke selv nerver til at få sat den i vandet eller for den sags skyld få den op igen, så Jan sørger for den side også, ligesom det også er ham, der sammen med Poul W. har fået den shinet op og gjort nogenlunde tæt igen. Dejligt.

Dagen før..

Imorgen rejser onkel Bjarne tilbage til Danmark. Han skal ned til varme og sol..forhåbentligt, for her i Sisimiut, er der ikke møj varme. Det sne, der faldt i morges havde ikke megen vilje til at blive liggende, hvor det faldt, og det passer os da også meget fint, for det kan ikke bruges til noget som helst seriøst:hverken hundeslædekørsel, snescooterkørsel, ikke engang en snemand, kan der stables på benene af det våde, tunge og sjaskede sne. (her sidder brødrene Johnsen - nej, ikke Olsen, men Johnsen i den kalorieindtagende vinterhave.. Måske er det vinterhavens skyld??)

Nu længes vi efter sejlturene, hvor vi får sol på de blege fregner og varme i de vinterkolde sjæle. Til trods for det humør-dræbende vejr, vi stod op til i morges, fik vi brugt dagen rimeligt fornuftigt, hvis vi ser (meget) bort fra alle de tomme kalorier vi har indtaget i dagens løb.

Vi endte i min far og mors vinterhave, hvor der blev drukket kaffe og spist både hindbærsnitter og flødeskumskage, efter at vi havde været i butikken efter en ny skurebørste på skaft. Ja, ja; vi havde besluttet at vaske gulvet, som vi påbegyndte igår, færdigt. Efter de samvittighedsløse kalorier, vaskede vi gulvet og bestilte så bord på "Misigisaq"/kineseren, hvor vi spiste sammen med min far og mor, onkel Bjarne og Lena.

Det var hyggeligt, og maden var som sædvanlig god.

Og for 2. gang i dag endte vi så oppe i min far og mors vinterhave, hvor vi sædvanen tro indtog nogle af de sædvanlige kalorier..altså dem, der hverken indeholder vitaminer, mineraler eller fibre. Jo, jo, der skal løbes mange, mange marathoner, hvis de kalorier ikke skal sætte sig oven på de i forvejen siddende.

Hvorfor er det lige, at kalorier smager bedre end vitaminer??

Hvorfor er det lige, at det ikke er vitaminerne og fibrene og alle de sunde ting, der hober sig op og giver gode æblekinder, men de tomme, der sætter sig omkring lår, baller, kinder og under armene..for nu at nævne nogle af de mange steder de onde kalorier sætter sig?? ØV! (Dette er min mor! Hendes kogekunst er farlig og jeg udsender hermed en alvorlig advarsel mod øvrigheden: mavesækken og mundvandet skriger på mere og mere, når hun har lavet mad. Her ser hun meget tænksom ud! Måske spekulerer hun på, hvad hun kan lokke vores viljesvage ganer med næste gang, fnis, fnis) Imorgen er der atter en arbejdsdag. Ved fintælling og godt humør, er der faktisk ikke så mange af dem tilbage, og det kan holde mig oppe de sidste par uger. Det har dette skoleår, været et laaaaaangt sejt træk, synes jeg. Jeg glæder mig sådan til at sidde nede i farmors have og glo op på lammeskyerne på den danske himmel, mens jeg lader tankerne sive ned i græsset, mens jeg tænker på ingenting. Bered dig farfar: jeg svitser måske din græsplæne med de mange dovne tanker?!

Nu er klokken som sædvanlig mange, og det grønlandske arbejdsmarkedet, og skolen/eleverne i særdeleshed kræver friske og rørige medarbejdere, så jeg må heller gøre mit til at niveauet ikke daler.

ÅÅÅh jo, jeg burde tilføje for min glories skyld, at jeg har trukket rundt på en monsterstøvsuger her til aften.. Den suger så man bliver helt tør i ... hjemmet! Det er Lenas megasugende total-roterende anti-støv/husmider/dyrehår Dyson, der næsten kan erstatte en flittig kone. Den larmer næsten ligeså meget som en cementblander fra et middelstort betonanlæg, og man skal stille sig hårdt ovenpå sine gulvbrædder mens man kører det roterende mundstykke rundt på sine gulve og tæpper. Så nu kan jeg vist godt gå i seng og håbe på at søm og skruer stadig sidder forsvarligt, hvor de i sin tid blev banket i huset, og ikke ligger i støvsugerens poseløse mave. Tjek nyhederne i morgen, hvis der intet nyt er på bloggen; det kunne være at vores rene hjem er skvattet sammen omkring en dysonstøvsuger (grrriiiin)?!

Kom maj du søde milde!!!???

Det er altså lige til at blive mærkelig i hovedet af!! Vi skriver d. 20. maj, og jeg gentager MAJ, og så vågnede vi igen op til dette! Dog stormede/blæste det ikke lige som igår, så der er da små fremskridt...Er det den globale opvarmning, der er skyld i dette rod?

Hmm.. vi skulle måske bare have ladet julestjernen hænge, for så havde stemningen været perfekt.

Man (jeg) kan ikke finde på andet at bruge dagen til, end at få færdiggjort rengøringen fra igår.

Måske skulle jeg forsøge, at kigge lidt på mit strikketøj senere på dagen, og har iøvrigt også en del reparations-arbejde for symaskinen, så det er ikke fordi jeg mangler ting, at foretage mig, men lad os dog snart få lidt varme og lidt sol!

Idag er det fars/aataas fødselsdag-hurra, huraa, hurraa

I dag fylder min far 66 år (Heroppe går man op i, hvilket årstal man er født i..altså, hvilken årgang man er, og både Jan og jeg er fra årgang .... 66, så... )og vi var inviteret over til middag..vinbjergsnegle med hjemmebagte solsikkeboller, lammeryg med kartoffelgratin og hjemmelavet flødeis med krokant og brombærsauce til. Hmmm... som sædvanlig meget god mad tilberedt af min mor. Lena og os (Jan, pigerne og jeg) splejsede om et flag og en flagstang til min fars båd. Jeg håber at han blev glad for den? Jo! mon ikke?! Simon havde via internettet bestilt en lille kompressor til ham, og det er den, han står med på billedet. Den skulle vi allesammen,- naturligvis se. Min mor havde købt et par nye (tiltrængte) joggingbukser til ham. Et par fine Niké-joggingbukser, der ser gode og behagelige ud. Efter at han er blevet pensioneret og ikke længere skal vise sig offentligt/i embeds medfør, er kravene til (egen) påklæding blevet slækket en del, og det er der vel i og for sig ikke noget galt i?! Jeg læste i en af mine ugeblade, at man havde lavet en undersøgelse over hvilke folk, der rørte sig mest på deres arbejde: dem, der gik afslappet klædt eller folk, der gik mere pænt klædt, og det viste sig (meget naturligt) at afslappet påklædning affødte mere fysisk aktivitet... hmm... det havde de nu ikke behøvet, at lave en undersøgelse for! Netop fordi han fylder 66 år, fjollede jeg lidt og kom med fin hat på, og aataa skulle naturligvis lige prøve den. Måske det ville være for "afslappet", hvis han gik med den til hverdag?? Igår aftes fik vi dagen og aftenen til at gå med absolut ingenting. Jeg lå og læste en bog af Unn Lindell (hedder hun nu også det??) "Rødhætte", stod lidt op engang imellem, for til sidst at lave en stor gryde med grøntsagssuppe, der smagte godt. Om aftenen, da vi havde kedet os tilstrækkeligt foran fjernsynet og min frustration over mit mindre vellykkede strikketøj ikke længere kunne rummes alene i stuen, kørte vi en tur ned til havnen. Jeg skal love for, at der var højvande. Af en eller anden grund, synes jeg at strande og havne, ser flottest og mest indbydende ud, når der er højvande, men det her så næsten ud af for meget. Jeg ved ikke, hvilke tanker, Jan står med på dette billede, men I må da gerne bemærke, hvor lyst der er, til trods for at kl. næsten er 22.

Jeg må snart have lagt et billede af min mor også ind på bloggen! Hun er den eneste, der efterhånden mangler!

Idag kom min fars båd i vandet. Jeg tror ikke der findes en båd i det ganske land, der er blevet puslet mere om, og som er så undersøgt på kryds og tværs, som min fars Mörebas. Jeg tror heller ikke, at der findes ret mange andre både på denne store ø, der er renoveret i den grad, som den du ser på billedet. Han købte den sidste år, hvor den havde stået på land uden ret meget opsyn eller ret megen interesse, så den var mildest talt i en sørgelig forfatning. Den blev skilt ad i næsten atomer, og ordnet og sikkert pænere end da den var fabriksny. Det er ikke uden grund at "den gamle" er stolt! (Med god grund) Jeg tiltuskede mig (selvfølgelig) turen fra havnen og over i lystbådehavnen. En lillebitte kort sejltur på alt for få minutter, og som smagte af meget, meget mere.

Båden skulle naturligvis tankes op. Aataa/min far/ Hardy ser lidt misfornøjet ud, men det tror jeg nu ikke er tilfældet. Hvis du vil se flere billeder af aataas båd, kan du se mere her: min hjemmeside

Kik under "aataas billedbog/båd".

(Han bliver tosset, når han ser, at jeg har sat billeder af ham ind på min blog. Så jeg kan lige så godt sætte dette ind også)

Arbejdsdagen i dag, har virket lang. Der har ingen elever været på skolen, og vi har holdt marathon-møder med valg til diverse udvalg og planlægning til næste skoleår. Det er dage som disse, hvor man skulle lære at tie stille og holde sin store kæft lukket, for ikke at blive valgt ind i udvalg og teams. Jeg ved ikke om jeg nogensinde lærer det, men jeg kan ihvertfald fortælle, at jeg ikke idag heller kunne holde skuffen på plads og jeg derfor blev bemærket med efterfølgende valg til SU til følge. Hmmm...:-(

Pigerne har klaret at være alene hjemme hele dagen. De har så også vidst at de kunne gå over til aataa og onkel Bjarne, hvis der var noget, og min mobil, har da også stået tændt hele dagen, i tilfælde af, at de skulle have fat i mig. Det er nogle store piger, vi efterhånden har. I morgen har vi alle fire fri. På fredag har pigerne og jeg fri, men vi skal op og til tandlæge kl. 09.00, men resten af dagen.........

Måske skulle jeg også blamere mig lidt, og fortælle, at jeg har stået med en kikkert, og kikket ud af vores køkkenvindue, da politiet gik rundt i vores kvarter med et haglgevær....for at fange og skyde en ræv, der var blevet observeret. Ja, nysgerrigheden kender ingen grænser! (Jeg var godt klar over, at det var en ræv, de jagtede, for det ringede Jesper og fortalte.)

Suk!Suk!Suk!

Kan andet strikketøj ikke lykkedes, kan man vel altid strikke en vaskeklud! Som sagt, så gjort! Men jeg har altså en periode med mislykkedes strikketøj... ikke engang billedet blev særligt godt. Vaskekluden er strikket i dobbelt perlestrik, til dem, som vil vide det, i 100% helårs bomuld, naturligvis (Safra fra Garn Studio) i kridhvid. Børnene har fri morgen fra skole. Det har vi tilgengæld ikke, for vi skal have pædagogisk planlægningsdag fra kl. 08.00. Tilgengæld har vi alle fri på fredag, og jeg glæder mig!Gad vide om denne lille dreng stadig kan huske, hvem jeg er?

Gås på mors dag

Det var lidt nemmere at komme tæt på Kanada-gåsen i dag, som stadig ligger nede i vores "spejdersø". Den er utroligt flot, men har en lidt mærkværdig adfærd, idet den opfører sig som en and. Det kan være at den tror, at den er en and?? Den er næsten dobbelt så stor som ænderne. Læs om den her og her Men du kan også få inspiration til canadagåsen her og her Min mor skulle naturligvis have en blomst i forbindelse med Mors Dag. Der kan være mange meninger for og imod Mors dag, men om end ikke andet, er det en god anledning til på en eller anden måde, at vise sin mor, at man værdsætter hende. Jeg vil så gerne vise, at jeg især værdsætter min mor, men også min far for at være der for mine børn, og alle de flotte middage vi indtager i årets løb hos dem. TILLYKKE MED MORS DAG, MOR!

Fjollede gaver

Iaften er vi inviteret til konfirmation. Det viser sig, at konfirmanden også har fødselsdag. Da rygtet siger, at han ønsker sig penge, har vi sammen med Lena, Jesper og Christine samlet halvtredsere, puttet dem i balloner og pustet ballonerne op.

Jeg har ikke voldsomt grønne fingre, men jeg kan godt lide planter. Jeg fik en forskuds-morsdags-plante igår af Jan og pigerne. Den er sød, men jeg ved ikke, hvad den hedder eller hvordan den skal passes. Nu håber, jeg den overlever at komme hjem til mig?!

Min krist tjørn har overlevet, og se engang! Nu blomstrer den også.. lidt modvilligt, men dog blomster. Og så synes jeg da lige, at I skal se dette: strikke-drillerier!