torsdag den 22. januar 2009

Fiskefars-lagsagne

Nogen gange vover jeg både det ene og det andet øje, improviserer udfra ingenting og krydser fingre..ligesom jeg gjorde i dag. Jan havde taget fiskefars op af fryseren. Hans vigtigste opgaver om morgenen er at vække pigerne (det er nogen gange med livet som indsats) og så tage en pose op af fryseren, som jeg så skal forvandle til aftensmad om aftenen. I efteråret fik jeg fanget et halvt hundrede kilo torsk, vel at mærke et halvt hundrede kilo efter torsken havde været igennem hakkeren og den skarpe filetkniv, så fryseren er fyldt med torskefars og torskefiletter, samt alt det andet vi fik fanget. Så mange fiskefrikadeller kan vi jo heller ikke spise, så tiden var inde til hjemmekompositioner/kombinationer af frostposerne i fryseren. Til aften lavede jeg en bechamelsovs, rørte det halve kilo torskefars med tre æg, en pose spinatkugler optøet i en ½ dl fløde i mikroovnen, masser af kryderier og et helt småthakket løg, sammen, og lagde det lagvis med lagsagneplader, sovs og farsen, og toppede det hele med generøst med rejer og en smule reven ost, 40 lange minutter i ovnen og hold da op, hvor var det en succes. Den skal gentages indenfor den nærmeste fremtid.

2 kommentarer:

  1. Jeg er vild med din flotte hjemmeside og dine fantastiske fotos!
    Et lille tip til dig og andre fiskespisere: www.2gangeomugen.dk har mange gode og anderledes opskrifter, som skal hjælpe til at få danskere til at spise mere fisk :-)

    SvarSlet
  2. kære dorthe
    nogle dejlige billeder af pigerne vi savner dem
    hilsen
    farmor oldemor og aksel

    SvarSlet

Tak for din kommentar. Jeg er altid glad for at få respons og tilbagemelding